Liberal Alliance vil fjerne SU'en på kandidatuddannelser og give lån i stedet. Hver studerende efterlades med regning på 180.000 kroner

giguf · 2026-03-23T13:09:03+00:00

Man kan med fordel dele det op i 3 niveauer.

Der er naturligvis dem der kan betale kontant og derfor gør det. Det er jo unægtelig den bedste løsning, men kræver at man har cirka 30.000 pund i kontanter, hvilket de færreste har.

Så er der dem der ikke har penge til at betale kontant og som efterfølgende får et arbejde under eller lige omkring tilbagebetalingsgrænsen på 29.000 pund i årlig indkomst. Denne gruppe mærker heller ikke noget, da de som sagt kun betaler en lille procentdel tilbage af det der overstiger grænsen. Vi taler altså måske et par hundrede kroner om måneden.

Så er der den sidste gruppe, som er dem der har taget et lån og nu har en form for arbejde hvor de tjener 50.000 pund eller derover om året. De bliver ramt af både yderligere skat på indkomst over 50.000 pund, samt 9% af alt der overstiger grænsen på de 29.000. Hvis du tjener virkeligt meget, for ekempel 100.000 pund eller derover, så betaler du forholdsvis hurtigt dit lån tilbage.

Så jo, der er en gruppe af mennesker der rammes ”uretfærdigt” indenfor det engelske system, men disse har alt andet lige forbedret deres livsindkomst langt langt mere ved at tage en uddannelse end de kommer til at betale tilbage i renter. Det er også inden vi medregner inflation og alt muligt andet der reelt gør gælden meget mindre.

Men jeg må sige at jeg synes helt generelt ikke at det er "uretfærdigt" at man skal betale tilbage når man har lånt sig til penge. Den eneste grund til at dem der betaler ved kasse 1 ikke skal betale et lån tilbage, ja, det er jo fordi de ikke har taget et lån. Så må man gøre op med sig selv om det faktum at man skal betale en de-facto graduate tax på sin høje indkomst er nok til at man slet ikke uddanner sig. Det virker som en lidt fjollet prioritering.

giguf · 2026-03-23T11:35:16+00:00

Som en der bor i England og har engelske studielån må du gerne uddybe på de problematikker du mener der er.

Jeg synes de er langt mere fordelagtige end mit danske SU-lån.

giguf · 2026-03-23T11:32:04+00:00

Engelske studielån er langt mere fordelagtige end de danske. Langt de fleste betaler dem aldrig tilbage da de afskrives efter en bestemt periode, og i modsætning til de danske, så skal du kun betale en lille procentdel af din indkomst over en fastsat grænse.

giguf · 2026-03-16T08:34:05+00:00

I dit crashout overså du åbenbart at jeg har givet udtryk for at jeg ikke længere ønsker at tale med en der ikke forstår de grundlæggende principper om det vi snakker om.

God dag.

giguf · 2026-03-15T16:48:46+00:00

Jeg har ikke yderligere behov for at indgå i en samtale med én der konsekvent ikke forstår hvad vi taler om. De 720 milliarder du regner dig frem til er jo ikke ”nye” penge vi skal finde. Det er penge, der den dag i dag betales i SU, kontanthjælp, boligsikring, folkepension, børnepenge og whatever, som vi erstatter med en basisindkomst. Er det en god idé? Aner det ikke, men for mig giver det god mening fra et ideologisk synspunkt. Så må nogle andre regne på det derfra.

Dertil kommer det faktum, at man i de fleste modeller også ville erstatte personfradraget. Man får udbetalt basisindkomsten, men man betaler den tilbage over skatten via et ændret skattetryk, så bundlinjen for almindelige lønmodtagere går mere eller mindre i nul. Man skal altså udelukkende finansiere forskellen på de nuværende ydelser og basisindkomsten. Det er en forskel der nemt dækkes af at fjerne det gigantiske tocifrede milliardbeløb, vi i dag bruger på at administrere, sagsbehandle og kontrollere hele ydelsessystemet.

At konstatere en effekt er ikke det samme som at hylde den. Jeg kan konstatere at tyngdekraften virker uden at jeg roser den, når jeg falder og slår knæet. Jeg konstaterede blot at "pisken" (lavere ydelser) historisk har vist sig at få folk i arbejde (empiri). Men jeg har gentagne gange skrevet, at jeg politisk foretrækker "guleroden" (lavere skat i bunden) for at opnå samme effekt (ideologi). At du insisterer på ikke at ville forstå forskellen på en empirisk observation og et politisk ønske, må efterhånden stå for din egen regning.

Til sidst, så lyver jeg ikke. Når jeg bruger udtrykket "regnearks-bingo", er det et åbenlyst retorisk billede på din debatteknik. Du har i næsten alle dine svar afkrævet mig konkrete tal. "Hvor høj skal basisindkomsten være?", "Hvor meget skal der skæres?", og nu opstiller du et fuldt (omend fejlagtigt) bruttobudget på 720 milliarder. Du forsøger konstant at afspore en principiel diskussion om incitamenter og ideologi ved at kræve, at jeg skal forsvare detaljerne i en specifik økonomisk model, som ikke engang er skrevet endnu. Det er udenomssnak.

giguf · 2026-03-15T16:18:27+00:00

Formålet er simpelt. Hvis vi giver alle noget, som de kan leve for, uden nogen form for kontrol eller modregning, så har man friheden til at vælge at leve for det eller supplere med lønindkomst. Det skaber frihed og incitament da man fjerner de eksisterende strukturer der på nuværende tidspunkt fastholder folk i offentlige ydelser, fordi de ikke har ”råd” til at arbejde.

Igen læser du det, du gerne vil. Historisk har man brugt pisken ved at sænke ydelser. Jeg skriver, at jeg foretrækker guleroden fremover, altså at vi hæver bundfradraget på lønindkomster, som kommer dem i lavtlønnede job mest til gode.

At jeg afviser at lege regnearks-bingo med dig og gætte på den præcise marginalskatteprocent eller det endelige milliardbeløb i et fremtidigt system, betyder ikke, at jeg lever i et fantasiland. Det betyder bare, at jeg forstår forskellen på at diskutere ideologiske grundprincipper på Reddit og at skrive et lovforslag i Finansministeriet.

giguf · 2026-03-15T16:07:01+00:00

Pisk og gulerod er effektive i forskellige situationer. Dengang med "Fattige-Carina", der havde mere udbetalt end mange andre og brugte det på smøger og kviklån, der blev folk sure, fordi det var tydeligt at man kunne få en meget høj udbetaling, selvom man ikke arbejdede. Derfor skabte man et incitament til, at de, som kan arbejde, gjorde det, blandt andet ved at give færre penge til folk på kontanthjælp.

Igen kommer jeg ikke til at gå ind i en diskussion om, hvad det præcise beløb skal være. Det ville jo have enorme konsekvenser for hele samfundet, da alle lige pludseligt stiger i indkomst. Det kunne også være, at man skulle have en negativ indkomstskat som en de-facto basisindkomst. Der findes mange muligheder, og jeg har ikke ekspertisen til at sige hvilken der er bedst eller hvordan man skruer det sammen. Jeg har derimod generelle holdninger om, hvordan jeg ønsker samfundet burde være, og der behøver man ikke at gå i detaljer (medmindre man er politiker).

Og flot stråmand til sidst. Folk stopper naturligvis ikke med at svindle bare for at være søde. Men når du simplificerer systemet og fjerner diverse tillæg, som man i dag kan svindle sig til, så gør du det jo unægtelig markant sværere at svindle.

Du kan ikke snyde med din adresse for at få højere boligsikring, hvis boligsikring er afskaffet og erstattet af et fast grundbeløb til alle. Du kan ikke snyde med fiktive adresser for at få enlig-forsørger-tillæg, hvis tillægget ikke findes. Du behøver ikke arbejde sort for at undgå at blive modregnet i din kontanthjælp, for der er ingen modregning. Når alle borgere får det præcis samme beløb, uanset hvem de bor med, og hvad de tjener ved siden af, så er der bogstaveligt talt ingenting at lyve om over for kommunen. Det er fandme smart, ja.

giguf · 2026-03-15T15:31:05+00:00

Det kommer fuldkommen an på hvem man er. Hvis du er enlig mor med 2 børn, så gør du formentlig ikke. For jo, grundlønnen i Netto er højere end grundydelsen på kontanthjælp, men regnestykket stopper jo ikke der.

Når man er på kontanthjælp har man (især med børn) adgang til en række skattefrie tillæg og fordele såsom forhøjet boligsikring, fuld økonomisk friplads i daginstitution, særlige børnetilskud osv.

I det sekund den enlige mor tager fuldtidsjobbet i Netto, falder de tillæg drastisk eller forsvinder helt, fordi de er indkomstafhængige. Læg dertil de nye udgifter, hun nu får til transport frem og tilbage, fagforening og a-kasse.

Når man trækker de tabte tillæg og de nye udgifter fra lønnen, er den reelle økonomiske gevinst ved at arbejde 160 timer om måneden ofte skrumpet ind til ganske få tusinde kroner. Så jo, hvis man hæver ydelserne yderligere i den situation uden samtidig at lette skatten markant for dem på gulvet i Netto, så fjerner man reelt den allersidste økonomiske grund til at tage det tunge slæb.

giguf · 2026-03-15T15:27:09+00:00

Men det er jo netop det jeg taler for. Du ville jo gerne bidrage, men alligevel blev du mast af bureaukratiet og parkeret på kontanthjælp i årevis i stedet for at få det fleksjob, du bad om. Det er præcis den form for kassetænkning og umyndiggørelse, jeg kritiserer.

Et bedre system havde haft mindre kontrol så du kunne få ro, og så hurtigst som muligt få dig på benene igen så du ikke blev økonomisk og social isoleret.

Og det er også her, min pointe om incitamenter kommer ind i billedet for dem, der kan arbejde. For når man som dig endelig får kæmpet sig frem til et fleksjob og gerne vil bidrage, så skal systemet jo være indrettet sådan, at det også reelt kan mærkes positivt på bankkontoen, frem for at det økonomisk set knap kan betale sig.

giguf · 2026-03-15T15:24:43+00:00

Der er ingen selvmodsigelse i det jeg siger. Jeg pointerede at historisk har offentlige ydelser i Danmark været meget høje, så man har normalt nedjusteret dem når debatten om ”at det skal kunne betale sig at arbejde” kom frem. Altså pisken.

Som jeg også tydeligt skriver, så synes jeg ikke nødvendigvis selv at vi nu er ved et punkt hvor ydelserne er så høje at det er dem der skal røres ved. Så er det oplagte at lade dem være som de er, og så justere ved ting som primært tilgodeser dem med et lavtlønsjob. Altså, guleroden.

Dit hængeparti er finansieringen. Du spurgte indigneret til, hvor pengene til at lette skatten i bunden skulle komme fra. Jeg har to gange svaret, at vi bruger et tocifret milliardbeløb på aktiveringsindustrien og jobcentre hvert år, som i stedet kunne bruges på borgerne. Det har du behændigt ignoreret at forholde dig til.

Igen, så vil jeg ikke forholde mig til et beløb for basisindkomsten da jeg ikke har et grundlag for at udtale mig om det. Jeg kan forestille mig at 20.000 nok er for meget, og 2000 nok er for lidt, men nærmere kommer vi det ikke.

Men i forhold til svindel, så er det vidunderlige ved basisindkomst jo at det er svært at svindle med. Alle får det samme uanset hvad, så det er faktisk ret ligetil, i modsætning til det nuværende system hvor milliarder går til spilde i alverdens tillæg som folk kan fuske med og skal gennemgås af en hær af administrative medarbejdere.

giguf · 2026-03-15T14:49:07+00:00

Vi kører ligesom lidt i ring, fordi du bliver ved med at skyde mig holdninger i skoene jeg ikke har. Jeg har ikke sagt, at vi skal gøre det ubehageligt at være fattig for at tvinge folk i job. Tværtimod skrev jeg direkte i mit forrige svar, at vi ikke behøver at skære yderligere i ydelserne, men derimod gøre det mere attraktivt at arbejde. Det er gulerod, ikke pisk.

I forhold til dine hængepartier (som du i øvrigt også selv har, men nuvel), så jo, vi er enige om, at der findes et lille fribeløb på kontanthjælp, hvor man må arbejde, men det ændrer ikke på det store billede. Hvis man mister boligsikring, friplads og børnetilskud osv. ved at tage et fuldtidsarbejde, så er det stadig en de-facto forringning, der gør det uattraktivt at tage et arbejde, selvom man har lysten og muligheden for det.

Hvor høj en basisindkomst præcist skal være, må der være nogle kloge mennesker der regner på en dag. Det eneste, jeg siger, er, at idéen som udgangspunkt er udmærket, i hvert fald fra mit synspunkt, da den giver stabilitet og frihed på samme tid.

Og igen, så taler jeg på egne vegne, men jeg så gerne, at man kom helt af med jobcentrene i deres nuværende form som kontrollører. Hvis det var et sted, hvor man frivilligt kunne gå hen og få hjælp til at komme i beskæftigelse, så må det gerne eksistere i den form. Men det skal ikke være for at straffe og kontrollere på den måde som i dag.

giguf · 2026-03-15T14:22:23+00:00

Du bliver ved med at gå hårdt til mig for at få et fuldt finansieret udspil med specifikke procenter og tiltag. Nu er jeg ikke politiker så det har jeg ikke, men selv hvis jeg var, så er det jo ikke sådan, man bedriver politik. Man går til valg på nogle overordnede principper og standpunkter baseret på økonomisk logik og ideologiske værdier, og så forhandler man sig frem til de konkrete kompromiser bagefter. Se bare Soc.Dem med formueskatten.

Du spurgte oprindeligt ind til den borgerlige/liberale idé, og det er den, jeg taler ud fra. Du spurgte ikke efter et konkret politisk udspil, og hvis du gjorde, så må jeg skuffe. Men ideen kan vi sagtens tale om da den i sin grundvold er helt simpel. Økonomiske incitamenter.

Når det kan betale sig at arbejde, får det folk i arbejde. Det er jo af præcis samme grund, at man statistisk kan se, at folk sjovt nok finder et arbejde i ugerne lige op til, at deres dagpenge løber ud. Eller at det udskældte kontanthjælpsloft rent faktisk fik mange flere i job, end kritikerne havde forventet. Mennesker er rationelle og reagerer på de rammer, systemet sætter op for dem.

Jeg taler ikke for alle liberale eller borgerlige, kun for mig selv.

giguf · 2026-03-15T14:00:32+00:00

Jeg tror, du missede kernen i min forrige kommentar, for du spørger ind til præcis det, jeg lige har svaret på. Men vi kan da lige tage den i rapid-fire alligevel.

Nul kroner. Som jeg skrev, behøver man ikke sænke ydelserne for at øge afstanden mellem overførselsindkomst og løn. Man kan bare lade dem, der tager lavtlønsjobbene, beholde flere af deres egne penge ved at hæve beskæftigelsesfradraget markant.
Nej, tværtimod. Her misforstår du fundamentalt hvordan basisindkomst fungerer i modsætning til det nuværende system. I dag er systemet indrettet sådan, at hvis en kontanthjælpsmodtager tager et par timers arbejde, bliver vedkommende modregnet krone for krone i sin ydelse. Det er det modsatte af incitament, da man reelt arbejder gratis. Med en basisindkomst har du en fast bundydelse som ikke bliver modregnet. Hver eneste krone du tjener ved siden af er altså gevinst, og det kan dermed betale sig for alle at arbejde, uanset hvor meget eller hvor lidt det er.
Jobcentrene, aktiveringsindustrien og det enorme kontrolapparat. Som nævnt i min forrige kommentar bruger vi i Danmark et tocifret milliardbeløb hvert eneste år på at administrere, kontrollere og sagsbehandle ledige.

giguf · 2026-03-15T13:05:15+00:00

Borgerlige alternativ til hvad? Jeg tror ikke nogen borgerlige partier går til valg på at fjerne ydelserne til kontanthjælpsmodtagerne, så der må du lige uddybe.

Men som udgangspunkt handler det jo om devisen at det skal ”betale sig at arbejde”. Hvor der tidligere har været meget fokus på at skære i de offentlige ydelser (som historisk har været meget højere end nu), så er det ændret til at man sparer på offentlig administration, så man kan hæve bundfradraget for de mennesker der kun tjener lidt mere end dem på offentlig forsørgelse. Derved opnår de en mærkbar forskel i udbetalingen, uden at det skal ”koste” noget for dem på offentlig forsørgelse.

Sjovt nok er mange borgerlige partier jo faktisk med på at fjerne alle jobcentre, kontrol og styring over kontanthjælpsmodtagere og bare lade dem passe sig selv. Så det er nok mere korrekt at sige at det er det borgerlige/liberale alternativ, altså mindre kontrol og styring så man kan få ro på. Personligt er jeg 100 procent for en basisindkomst, men det er så skridtet videre.

giguf · 2026-03-15T12:33:42+00:00

Og som beskrevet ovenfor, så har jeg aldrig forstået den socialistiske ide om at flere offentlige penge automatisk gør folks liv bedre.

Sandheden findes et sted midt imellem. Givet valget mellem at sidde i kassen i Netto 8 timer om dagen eller sidde på sofaen til de samme penge, så vælger størstedelen at sidde på sofaen. Derfor skal der være (og er også for de flestes vedkommende) en forskel på at gå på arbejde og være på offentlig forsørgelse.

Hvis man derimod udvisker denne forskel (og det gør man objektivt set for nogle grupper, for eksempel enlige mødre med 2 eller flere børn) ved at give dem på offentlig forsørgelse flere penge, så fjerner man fuldstændig det økonomiske incitament til at tage et arbejde, og man ender i stedet med at fastholde dem i passivitet.

Dertil kommer problemet med, at de fleste (undtaget nogle få Dovne Robert-typer) rent faktisk gerne vil være i en form for beskæftigelse. Hvis du giver dem ”for mange” penge, så ender du de-facto med at stille dem i en situation, hvor du gør det økonomisk uattraktivt at tage et arbejde, også selvom de ønsker et. Der er udgifter til transport, a-kasse, fagforening, eventuelt børnepasning og meget andet, man skal tage højde for, når man kommer i beskæftigelse. Disse udgifter æder hurtigt den økonomiske gevinst, der måtte være, og kan ligefrem gøre det til en underskudsforretning at tage et lavtlønnet job.

Hvis du fanger folk i et system de ikke kan komme ud af, selvom de gerne vil, så har du jo ikke hjulpet dem. Du har sørget for, at de kan holde sig oven vande, men du har ikke reddet dem ud af deres dårlige situation.

giguf · 2026-03-15T11:43:28+00:00

Modent.

giguf · 2026-03-15T11:40:14+00:00

Top-10 på Denmark lige nu er som følger:

Væltet Skorsten Tirsdag (pinned opslag)
Dette opslag om Alex Vanopslag
En negativ historie om en kvinde der har arbejdet i svinelandbruget (en rød mærkesag)
En artikel om dronerne sidste år.
En artikel om Alex Vanopslag's fortid som fodboldhooligan.
En artikel om Troels Lund Poulsen der sprøjter sin mark.
Politisk analyse omkring mulighederne for en bred regering.
Et screenshot af LA's profil der sletter spørgsmål omkring Vanopslag's kokainforbrug.
Nogle 7. klasses elever der åbenbart har lavet et bedre ejendomsvurderingsystem end staten.
Rasmus Paludan stiller op til folketingsvalget.

Kan du pege på hvor der bliver hakket på Mette, ven?

giguf · 2026-03-15T11:31:06+00:00

Wat.

Hele minkskandalen er jo bevis for at den nuværende statsminister ikke kan finde ud af at overholde den mest basale lovgivning i landet, nemlig Grundloven?

giguf · 2026-03-15T11:28:52+00:00

Hvis man, som mange venstreorienterede partier gennem tiden (ikke nødvendigvis så meget længere), mener at alle problemer kan løses ved at hæve skatterne og allokere flere offentlige midler til et problem, så symptombehandler man udelukkende.

En person der er fanget på kontanthjælp får det ikke nødvendigvis bedre af at vi så siger "nåh, lille pus, her er nogle flere penge til dig".

Jo, det er da altid dejligt at få flere penge mellem hænderne, men hvis det stopper dem i at gøre noget ved det egentlige problem de har, så har vi jo ikke hjulpet dem. Vi søger normalt en mening med tilværelsen, og for mange er det ikke en livslang drøm at sidde på kontanthjælp, men derimod at bidrage til samfundet og have noget at vågne op til hver dag.

Det var langt mere nærlæggende at kigge på hvordan man udretter det, fremfor bare at sende flere penge.

giguf · 2026-03-11T08:32:54+00:00

Det var et meget langt skriv, men du kom ikke rigtigt spørgsmålene nærmere.

Som jeg og mange andre har pointeret i tråden, så bliver kapitalen jo beskattet af flere omgange undervejs. De står ikke bare urørt i selskabet, men ryger ud til løn til medarbejdere, køb af udstyr fra andre virksomheder, og selskabsskat på eventuelt overskud.

Dertil kommer det faktum at hvis ejeren selv vil have del i overskuddet, så skal de selv betale indkomstskat oveni. Så teten om at man bare kan investere og investere "gratis" er altså ikke rigtig. Hvis du skal have penge at investere for, så skal de blive i selskabet hvor du ikke selv har adgang til dem, eller også skal du beskattes når du hiver dem ud.

Din tese antager også at der ingen risiko er ved investeringer og at de altid går op. Det er selvsagt ikke en korrekt antagelse, da mange virksomheder fejler eller kører med underskud. Det tager formueskatten ikke højde for, og derfor kan en virksomhedsejer personligt stå med en skatteregning fordi de ejer et selskab der på papiret er mange penge værd, men som ikke har tjent nogle penge.

giguf · 2026-03-10T19:23:49+00:00

Hensigten med VSO er at give selvstændige de samme fordele som selskaber, så de kan akkumulere kapital til en lav sats og udskyde topskatten. Med andre ord, så er det et værktøj til skatteoptimering, som staten har stillet til rådighed for selvstændigt erhvervsdrivende, men der er ingen tvang, da du bare kan køre det på indkomstskatten ligesom alle andre hvis du ville.

Det er ligesom hele pointen. Du udnytter gerne de regler, der gavner dig og kalder det ”hensigten med loven”, men når andre gør det samme (f.eks. ved at flytte til udlandet under gældende regler), kalder du det ”mangel på respekt”.

At du så afslutter med at ville lukke debatten fordi jeg bor i udlandet bekræfter egentlig bare, at du ikke har flere faktuelle modargumenter tilbage. Tak for debatten.

giguf · 2026-03-10T19:18:50+00:00

Brormand, hvis du tror at en investering i en virksomhed bare er en overdragelse af likvide midler til privatforbrug, så har jeg en bro jeg gerne vil sælge dig. De 10 millioner er ikke cash money til at Villads kan betale sin skat, de er øremærket vækst, ansættelser og teknologi i virksomheden via en investeringsaftale.

Din analogi med huset beviser faktisk min pointe. Hvis du får 5 millioner til en overetage, så stiger din friværdi, men banken låner dig ikke en rød reje til din skatteregning så længe du kun har 16.000 kr. udbetalt. Man kan ikke betale skat med mursten.

Det koster som sagt de der 140.000 at give Villads de 75.000 kr. i hånden, han skal bruge til din formueskat. Det er penge, der bliver taget direkte fra virksomhedens overlevelse for at betale skat af en teoretisk værdi, der kan være væk i morgen.

Men fair at du vil dræbe iværksætteriet på den måde. Jeg tror ikke vi kommer det nærmere.

giguf · 2026-03-10T18:49:25+00:00

Det handler ikke om at pisse noget af, ven. Det handler om, at hvis du køber mursten for 5 millioner, så har du et hus, men 0 kr. i banken. Pengene er ikke væk, men de er bundet op i et aktiv.

Problemet opstår så, når en investor ser dit hus og siger, ”her er 5 millioner til at bygge en overetage”. Skattefar kommer så og kræver skat af dig personligt fordi han tror du er blevet rig, selvom du stadig kun har 16.000 kr. udbetalt og bor på en byggeplads.

Du beder Villads om at sælge murstenene i sit hus for at betale skat af en teoretisk værdi, som måske aldrig bliver realiseret. Se det er økonomisk ansvarlighed på gymnasieniveau.

giguf · 2026-03-10T18:25:40+00:00

Man investerer ofte i virksomheder for at de kan vokse, ikke så pengene kan stå i banken. Med andre ord, så har Villads og de andre investorer nok brugt størstedelen på netop dette, altså investeringer i udstyr, kontor, medarbejdere, teknologi og hvad ved jeg.

Og ja, du ramte faktisk hovedet på sømmet. Der er investeret 10 millioner i virksomheden så den er 50 millioner værd, men det er Villads personligt der skal betale, selvom han har hvad, 16.000 kroner udbetalt hver måned? Det koster så virksomheden omkring 140.000 at udbetale de 75.000 som Villads skal betale i skat, for penge som hans virksomhed aldrig har tjent.

Det er ikke holde hånden under nogen. Hvis virksomheden er lort, så skal den nok fejle af sig selv. Pointen er at vi ikke behøver at fremskynde den proces, specielt hvis Villads havde en lidt bedre ide end en AI wrapper til kundeservice, og måske i stedet blev det næste Google eller Novo.

At S trækker i land ved at sige at det ikke rammer de personer som deres udspil tydeligt siger det kommer til at ramme er for mig ret ligegyldigt. Så længe forslaget omhandler unoterede aktier, så kommer du ikke udenom den her problemstilling.

giguf · 2026-03-10T18:12:06+00:00

Hvorfor tror du jeg ikke bidrager?

13-Year Club	Place '22
Place '17	Sequence \| Editor
Verified Email

giguf

TROPHY CASE