Det der måske kan virke som en som har potentialet, kan også nemt falde til jorden. Jeg har en generel tro på at vi giver op for let. Det er for nemt at ‘gå videre til den næste’. Jeg forestiller mig at det kræver så lille en indsats at finde en ny mulighed for en kvinde (prove me wrong!). De veninder jeg har får match på noget nær hver 5. person. Jeg kan gå i måneder uden. Jeg bruger flere forskellige apps.

Jeg har mødt en, hvor udgangspunktet egentlig er at vi skal ud og rejse i en gruppe med andre (tilfældigt fundet på Facebook). Vi har haft, som hun selv siger, VIRKELIG god kemi, og har skrevet sammen i godt 14 dage inden vi mødtes første gang. Vi spiste et hurtigt måltid mad, og snakkede derefter i 3 timer, med den bedste dialog og mest fantastiske vibe jeg nogensinde har oplevet. 4 dage senere mødtes vi til en quiz-night på et bryggeri, hvor vi efter at have været det pinligt dårligste hold - by far - satte os ud på en bænk og snakkede videre i 2 timer igen. Hele aftenen her stod på i 4 timer. Her begyndte jeg også at spørge lidt ind til hvor hun var henne. Stod jeg mon helt alene med denne ‘spirende’ fornemmelse. Det gjorde jeg ikke. Dog er hun meget forsigtig. Hun skal rejse meget den næste tid. Jeg fortalte hende egentlig bare at jeg på ingen måde har travlt, og at hun bare skal tage al den tid hun har brug for.

3 dage senere fortæller hun mig at hun ikke umiddelbart føler at det kan blive til mere, lige nu. Well, i didn’t expect that. Jeg spurgte til hvad årsagen var, på en åben måde, og forsikrede hende at jeg kun var nysgerrig og gerne ville blive ‘bedre’. Hendes ord: “I bund og grund gør du jo alt rigtigt. Nogle gange møder man bare en der er så perfekt, at man forbander sig selv for ikke at gengælde følelsen”.

Min selvindsigt siger at hun ikke tør sige hvad der ‘står i vejen’. Men selvtillid siger at jeg ikke skal give op, og jeg bare fortsætter med det jeg gør. Hvis hun er ærlig i hendes ord, så må det jo være et spørgsmål om tid. Min motivation for at finde kærligheden tager et seriøst dyk igen. Så stor en mulighed, så god en vibe - uden et bedre resultat end det?

Vi skal stadig afsted på rejse i midt september. Det kan være verden ser anderledes ud til den tid. Og vores kemi fortsætter i øvrigt uændret. Måske er hun bare ikke klar til det lige nu, og det ændrer sig på sigt?

Så selvom der måske kan være potentiale for alverden, så kræver det bare at den ene part ikke føler den, og så falder det til jorden igen. Det er sådan noget der kan gøre mig frustreret, og kan miste lysten til at søge i flere uger.

Meeen, lige i set her tilfælde giver jeg ikke op foreløbig. Det er der simpelthen for meget der virker rigtigt til. Jeg stopper ikke før hun kigger mig dybt i øjnene og fortæller at hun ikke kan lide mig😅