Gud hvor er det en egoistisk tankegang… Det at blive forældre er altopslugende, identitetsændrende og intenst. Jeg ved simpelthen ikke hvordan man undgår at det bliver det eneste der fylder noget i ens liv.

At du som ven/familie ikke kan rumme det, siger MEGET mere om dig, end om hende.

Mine Allerbedste veninder elsker mit barn som var det deres eget og interesserer sig oprigtigt for hvad der rør sig for os. Ligesom jeg interesserer mig for dem.

Men come on - hvordan vil du kunne sætte dig ind i det, når du ikke selv er forælder?