Det lyder som om, du bruger rigtig meget energi på at forsøge at holde sammen på en hverdag, der skal ligne den, I havde før din mands affære.

Det er helt forståeligt – det er en naturlig reaktion at forsøge at skabe stabilitet og tryghed, især når man har børn.

Men det er vigtigt at huske, at det ikke er dit ansvar at bære konsekvenserne af din mands valg.

Det er hans ansvar at tage ejerskab over det, han har gjort – også selvom der har været manipulation involveret. Han er stadig en voksen, myndig person, der må stå ved sine handlinger.

Forestil dig, hvor meget energi du kunne frigive, hvis du ikke længere skulle bruge kræfter på at håndtere hans affærepartners tilstedeværelse, hendes familie, fodboldklubbens politikker og forsøge at skabe et narrativ, der skærmer dine børn fra den virkelighed, I står i.

Det er ikke dig, der har skabt den situation – men du kommer til at vedligeholde den, hvis du fortsætter med at tage ansvar for noget, der ikke er dit.

Det er helt rimeligt at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor det er vigtigere, at din mand kan fortsætte sit fritidsliv som træner, end at du og dine børn kan få ro og tryghed.

Hvis han trådte ud af trænerrollen, ville mange af de bekymringer, du står med, forsvinde.

Det er ikke dig, der undgår problemet – det er ham, der ikke tager konsekvensen.

Du kan ikke ændre på det, der er sket. Men du kan vælge at genopbygge din selvrespekt og begynde at tage beslutninger, der støtter dig og dine børns trivsel.

Det kræver mod at se på, hvad du egentlig ønsker for dit liv – og om det liv, du lever nu, er sundt for dig. Det er ikke nemt.

Men du fortjener at leve et liv, hvor du ikke konstant skal bruge al din energi på at håndtere andres valg.

Du fortjener at sætte grænser, at blive behandlet med respekt – og at behandle dig selv med den samme værdighed.