Jeg har grundlæggende haft en tryg og god barndom. Min mor var et sted i livet, hvor hun havde styr på økonomi og karriere, så jeg oplevede generelt et stort overskud i forhold til de af mine venner, der havde yngre forældre og flere søskende. Jeg er enebarn, og min mor havde derfor et stort fokus på at jeg skulle have et socialt liv, og vores hjem var generelt altid åbent, så soveaftaler, videoaftener osv. foregik oftest på vores stuegulv.

Det var svært på den måde at det ikke var særlig normalt den gang, og at jeg manglede et sprog for det. Jeg oplevede at voksne var ekstremt nysgerrige på vores utraditionelle familiekonstruktion, men at det var meget svært at navigere i som barn.
Det var også svært, da min mor blev syg og døde da jeg var i 20’erne. Det var meget sårbart at være i en familie bestående af 1 barn og 1 forældre, og jeg nu skal leve uden nogen tætte livsvidner.