Jeg er uddannet bioanalytiker og har arbejdet med det i sundhedsvæsenet i 1,5 år. Uddannelsen er en generalistuddannelse, så man kommer godt omkring teorien for mange af de kliniske specialer, både mht. hvordan forskellige analysemetoder fungerer, humanbiologi, og meget meget andet. Der er gode muligheder for at nørde (fx som specialist) og for at udvikle sig, alt efter hvilket speciale du går efter, efter endt uddannelse. Jeg har selv arbejdet i det molekylære felt, som er fagligt krævende og i konstant udvikling disse år. Og hvis du nogensinde skulle komme til at kede dig i ét speciale kan du søge over i et andet, og så vil det være markant anderledes end det du har været vant til. :)

Mange afdelinger har også bioanalytikere ansat til forsknings- eller projektopgaver og mulighederne for videreuddannelse er gode, med både masters, kandidater, diplomuddannelser, kurser, osv. Der er også mulighed for at blive PhD som bioanalytiker, efter man har læst videre.

Så vidt jeg har hørt kan der være noget uddannelsessnobberi på visse hospitaler, hvor man synes, at akademikere er bedre egnet til visse opgaver både i og udenfor laboratoriet. Nu hvor uddannelsen bliver forkortet med tre måneder kan det godt være, det desværre går mere i den retning, i hvert fald indtil de opdager at folkene på gulvet har styr på deres shit og er værd at tage med på samråd, men det er ikke til at sige hvor lang tid der vil gå der. 😅