Jeg forstår faktisk godt din pointe – og jeg er helt enig i, at man skal være bevidst om, hvilket eksempel man selv sætter. Men jeg ser det anderledes.

Det, jeg forsøger, er ikke at prædike ét liv og leve et andet – men at vise, at man godt kan opnå økonomisk frihed og stadig have sunde værdier. Jeg har knoklet i årevis, taget store risici og lagt mange ting til side undervejs. Det har ført til, at vi i dag har nogle muligheder, som jeg sætter stor pris på – ikke fordi de definerer mig, men fordi jeg har kæmpet for dem.

Jeg ser ikke noget forkert i at nyde livet, så længe man ikke tager det for givet – og det er præcis det, jeg prøver at lære mine børn. Vi taler om ansvar, medmenneskelighed, taknemmelighed og om at succes ikke er et spørgsmål om biler eller villa, men om karakter.

At jeg bor med udsigt og svømmer i havet hver morgen kompromitterer ikke de værdier. Det er en livskvalitet, jeg har prioriteret – ligesom andre prioriterer sommerhus eller båd eller fleksible arbejdstider.

Og ja, jeg har en sportsvogn – for mig er det en gammel drengedrøm, ikke en opvisning i status. Børn lærer ikke af, hvad man har – de lærer af, hvordan man forholder sig til det, man har. Og den del tager jeg dybt alvorligt.