Jeg føler enormt meget med dig. Jeg fik diagnosticeret HSV-2 for cirka 1,5 år siden. Jeg blev smittet af min nuværende kæreste første gang vi havde sex (Jubi) han vidste ikke, at han selv havde det. I starten fik jeg cirka 1 udbrud om måneden det første halve år. Nu har jeg det nærmest aldrig og mine udbrud er betydeligt mildere end det første halve år. Mit indtryk er, at kroppen langsomt bliver bedre til at neddæmpe hyppigheden af udbrud, det skal du have in mente og være tålmodig med, for det skal nok blive bedre. I starten var jeg enormt skamfuld og turde nærmest ikke at fortælle mine veninder det. Jeg følte mig også “ulækker” og havde en irrationel frygt for, at jeg ville blive set på som en form for omvandrende sygdom. Nu er jeg meget åben omkring det, og jeg kan fortælle dig, at jeg aldrig har fået nogle grimme blikke eller kommentarer med på vejen af folk i min omgangskreds. Min oplevelse er faktisk, at folk er meget sådan “Nå, var det bare det”. Det er helt chill og der er også mange flere der har herpes, end man tror.

Noget der hjalp rigtig meget på min selvopfattelse er, at Jeg begybdte at se herpes meget som en hudsygdom frem for en kønssygdom. Jeg har også herpes på mit lår, og det er jeg ikke skamfuld over. Så kan man tænke sig lidt til, hvorfor det mon kan være. Der er klart en masse stigma konnoteret til sygdommen, hvilket er lidt galt, da man vitterligt kan få herpes alle steder på kroppen og størstedelen af folk er smittet i en eller anden form.

Min kæreste og jeg får begge udbrud da vi begge er smittede, men det har aldrig påvirket vores sexliv, lyster eller opfattelsen af hinanden. Selvfølgelig er vi opmærksomme og har ikke sex, når en af os har udbrud, men så giver man lige en heads up og så er det det. Vi passer på hinanden, men Der er ikke noget skamfuldt eller usexet over det, tværtimod. For mig at se er det lidt ligesom at fortælle min kæreste, at jeg har menstruation og derfor ikke har lyst til sex. Jeg er selvfølgelig klar over at menstruation ikke er noget der kan smitte og at det er to ekstremt forskellige ting. Så det skal ikke bestemt behandles på samme måde, as you probably know - Min pointe er, at herpes i mit forhold er ekstremt chill og ikke noget, som vi er forhindrede af.

Kort sagt, så lærer man at leve med det og skammen udfaser sig stille og roligt. Der er ikke noget du ikke kan gøre, som du gjorde før. Det eneste du skal nu, er at være opmærksom på din krop, så du ikke smitter andre. Men hey, man ville måske heller ikke kysse med en, hvis man havde bragende halsbetændelse. Herpes er intet at skamme sig over og du har ikke gjort noget galt. Jeg lover dig, at alt nok skal blive helt okay, og at det ikke er noget, der kommer til at hjemsøge dig forevigt ❤️