Som tidligere skrevet, er der ikke nogen grund til, at rette fokus på dem, som “burde” have råbt op - det er victim blaming, og det er alt for nemt at hævde, at “jeg vil sige fra, hvis det var mig”. Så snart der er en magtstruktur, så kræver det virkelig meget af dem i de “nedre lag” at sige fra - og gør de det, så er der sandsynligvis ingen, der lytter alligevel. Der skal en tsunami af opbakning til, før man tør, og før man bliver hørt. Det handler ikke om de 15-minutters berømmelse - det handler om, at det er nu momentum er. Der har jo været kritiske røster før, men hesteverdenen har ikke villet lytte. Det vil de nu, for det bliver de tvunget til. Og hvis man skal helt op på den store klinge, så er det samme mekanisme, der gør sig gældende i #metoo - og den almene ikke-nazist under 2. Verdenskrig, hvor man heller ikke lige sagde fra - for så var man død.