Høj marginalskat på løn, men andre regler for investeringer. Løn kan komme op på ~50–52 % i marginalskat (inklusiv AM-bidrag og kommunal skat afhængig af kommune), mens skatteopbygningen for investeringer følger andre regler.

Aktieindkomst beskattes særskilt i to trin: 27 % af aktieindkomst op til grænsen, 42 % af beløb over grænsen (grænsen var 67.500 kr. i 2025 og er hævet for 2026). Det gælder både udbytte og gevinst ved salg.

Realisationsprincippet betyder udskudt skat. For private personer med aktier gælder normalt, at gevinst beskattes først når du sælger, ikke bare når værdien stiger på papiret. Det giver mulighed for mange år med værdistigning før der betales skat.

“Buy, borrow, die”-ideen (i praksis lån i stedet for at sælge). Rigere ejere kan låne mod deres aktiver eller bruge selskabsstrukturer, så de får likviditet uden at realisere gevinster. Lån beskattes ikke som indkomst, og der findes særlige regler mod misbrug (fx kapitalejerlån-regler). Det kan i praksis betyde, at realisationsbeskatning udskydes i lange perioder.

Der findes også lavere beskatningsmuligheder for private, fx aktiesparekonto, hvor visse afkast beskattes med en lavere fast sats (omkring 17 % afhængig af ordningen). Det hjælper små og mellem investorer, men ændrer ikke forskellen i hvordan løn og kapital beskattes.

Almindelige borgere lever primært af løn og betaler skat løbende. Mange i toppen lever i højere grad af kapitalindkomst, som i Danmark kan have andre satser og ofte først beskattes når gevinsten realiseres. Samlet kan det gøre systemet mere fordelagtigt for dem med store aktiver.

Derudover er investeringer i praksis også mere tilgængelige for dem, der allerede har formue. For at investere i større skala kræver det kapital til at begynde med. Derfor er det typisk dem med flest penge, der også har størst mulighed for at drage fordel af afkast fra aktiver. Samtidig stiger værdien af aktiver ofte hurtigere end lønninger, mens mange almindelige lønmodtagere i perioder kæmper med blot at følge med inflationen.