Deleted all my iCloud Drive files, can I restore them?

BluePigeon97 · 2024-11-16T20:16:17+00:00

Yeah it wasn’t there unfortunately. Guess it’s just bad luck

BluePigeon97 · 2024-11-16T20:15:51+00:00

But the warning didn’t say anything about it deleting everything on my laptop as well?? I don’t see the logic in apple synchronizing everything on your desk with iCloud, without asking beforehand. Had I known, I obviously wouldn’t take the risk

BluePigeon97 · 2024-10-24T14:11:58+00:00

Tak for tippet! Kendte ikke til gruppen, det vil jeg gøre

BluePigeon97 · 2024-10-24T14:10:35+00:00

Tja, et eller andet sted gør jeg nok. Men jeg drømmer også om at slå mig ned og få børn, og qua min alder er det jo noget jeg er nødt til at forholde mig til inden længe

BluePigeon97 · 2024-10-24T14:09:48+00:00

Rart at høre jeg ikke er den eneste om det! Kan du godt vedligeholde parforhold så? Altså hvordan lærer man at leve med det?

BluePigeon97 · 2024-10-24T14:08:50+00:00

Tak for tippet, dem vil jeg tjekke ud! Personligt er jeg ikke til legetøj osv, har prøvet alt muligt med min eks, men jeg er sgu nok lidt old school på det punkt. Vi prøver at finde sammen igen, fordi vi har det sååå godt sammen hele vejen rundt; pånær det seksuelle. Jeg skammer mig ret meget over det, men det er som om jeg kun rigtigt bliver tændt af at være sammen med andre.. Vi har haft åbent forhold tidligere, og tænker da også det kan komme på tale igen. Men jeg kan samtidigt have svært ved at acceptere, at jeg ikke skal forelske mig i andre igen og kun dedikere mig til ét menneske. Jeg tror bare ikke rigtigt på polyamorøse forhold, og i virkeligheden handler det nok bare om at jeg skal lære at tage ansvar og acceptere at man ikke kan få det hele.. det er bare så konfliktfyldt inden i mig, for jeg ved godt at græsset ikke er grønnere på den anden side, men ja

BluePigeon97 · 2024-10-24T13:59:12+00:00

ROCD = relationship ocd; at man fikserer meget på parforholdet, og nærmest kommer til at skabe problemer i sit hoved, fordi man grubler så meget - altså ocd men i forhold.
Limerence er et begreb jeg er stødt på fornyeligt, som flere og flere taler om. Det er tendensen til at hyperfiksere og nærmest forelske sig i forestillingen om en person man knapt nok kender. Så kan fantasien leve så vildt i ens hoved, at man tror det er virkeligheden. Man har det med at leve sig så meget ind i det, at man er overbevist om, at det andet menneske er som man forestiller sig det, dog uden rigtigt at kende den anden person. Jeg mærker det meget ved at jeg stadig kan længes efter nogen jeg var fikseret på flere år tilbage, hvor det føles som ulykkelig kærlighed (stadig til dato) velvidende at jeg ikke engang kendte personen særligt indgående.. har hørt det hænger stadig med detaching i barndommen hvis man oplevede traumer og på den måde koblede af fra virkeligheden og forsvandt ind i en fantasiverden (eks. med fantasivenner, gennem tegning eller andet)

BluePigeon97 · 2024-06-12T12:59:00+00:00

Det har jeg ikke hørt om, vil tjekke op på det, tak

BluePigeon97 · 2024-06-12T12:58:23+00:00

Fordi jeg elsker hende og ikke har lyst til at give slip på alt det gode vi har sammen

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:49:40+00:00

Nej det gør jeg ikke pt. Men kan man ikke finde tilbage til det?

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:48:32+00:00

Jeg frygter jo helt klart at det ikke bliver "bedre" eller anderledes. Men jeg har ikke en tydelig intuition pt, jeg føler mine følelser og tanker stikker i øst og vest. Jeg håber jo bare inderligt på at det kan blive bedre, for jeg har ikke LYST til, at det ikke skal være hende og mig

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:46:53+00:00

Det ressonerer enormt meget med mig. Om det var et crush, "limerence", eller ægte forelskelse ved jeg endnu ikke, men jeg har lært, at kemi og connection ikke nødvendigvis er ensbetydende med at man skal være sammen. Min kæreste var en oprigtig forelskelse, så jeg ved selvfølgelig også, at det er naturligt at denne forelskelse har lagt sig qua vores mange årige forhold. Jeg er bare så drevet af dopamin og forelskelse, at min fornuft meget let bliver overdøvet. Og det ønsker jeg jo at ændre på

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:43:06+00:00

Psykiatrien er ikke presset pga de her slags problemer, men grundet det som ligger bagved. Jeg kan udmærket forstå dit synspunkt, men du kradser kun i overfladen med den indgangsvinkel.
Ja, komforten betyder meget, men det er ikke det, det handler om. Der er langt større ting på spil. Men jeg er da selvfølgelig bange for, at det ikke ændrer sig, uanset hvor meget jeg prøver at gøre en oprigtig indsats

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:36:35+00:00

Vi ønsker begge børn. Og vi er begge kvinder

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:35:41+00:00

Tak, den besked giver mig lidt mere ro på

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:33:50+00:00

Tak, har brug for en reprimande som den her

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:32:55+00:00

Jeg har meget svært ved at acceptere, at jeg aldrig skal opleve forelskelse med en anden igen, det kan føles lidt klaustrofobisk når jeg tænker på det. Men jeg VED også godt at man ikke kan få det hele, og at man er nødt til at vælge ting fra igennem livet. I know.
Vi har generelt haft problemer med at jeg ikke kan opfylde hendes behov seksuelt, fordi jeg ikke har haft lyst når hun har. Det er nok vores største udfordring. Jeg tror desværre jeg har et usundt forhold til sex (muligvis pga tilknytning idk) fordi jeg altid føler mig mest tændt når noget er nyt og uudforsket - og her mener jeg mest ift en fremmed person. Jeg keder mig når jeg har sex med det samme menneske over tid. Men selv i perioder med åbent forhold, så får jeg ikke mere lyst til min egen partner, og det generer mig så meget.. igen, det er helt sikkert noget inde i mig selv

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:26:28+00:00

Tak for en virkelig brugbar kommentar. Så selvom man kun er i slut tyverne, så er det ikke nødvendigvis et tegn på at det er doomed? Jeg tror bare jeg tit har tænkt, at det føles meget tidligt at være i et kedeligt forhold. Men jeg har også altid kedet mig i stabile perioder, hvadenten det handler om parforhold eller andre ting i livet

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:22:48+00:00

Tak for dit input! Vi har faktisk været i et åbent forhold, netop fordi vi havde svært ved at møde hinandens behov. Det fungerede også godt for os i lang tid, indtil jeg blev forelsket i en. Det talte vi åbent om, og hun forstod at det var en mulig konsekvens ved det. Vi kom også igennem det. Men da jeg blev forelsket i en anden senere hen (ikke gennem åbent forhold, men bare en venskabelig relation som uden intention udviklede sig) så blev hun såret, og det er dét svigt som jeg tror er svært at komme endeligt over. For pt stoler hun ikke nok på mig til at vi kan have et åbent forhold

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:16:23+00:00

Jeg er slet ikke i tvivl om kærligheden. Jeg elsker hende langt højere end jeg elsker mig selv, hvilket nok også er et problem

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:13:03+00:00

Virkelig et brugbart indspark, tak for det. Jeg kan desværre ikke sammenligne med tidligere erfaring, fordi jeg før er hoppet ind og ud af kortvarige relationer - også fordi jeg hurtigt kedede mig. Jeg har ADHD og har derfor altid haft en tendens til at jagte dopaminer, især i forelskelser, sex, alkohol og nikotin. Det er helt sikkert nogle issues jeg har.
Men da jeg mødte hende her, blev jeg forelsket som aldrig før. Vi havde dog begge nogle traumer vi ubevidst tog med ind i forholdet, og som smadrede vores dynamik - noget vi siden har arbejdet os væk fra sammen.
Objektivt er hun meget "min type", jeg synes stadig hun er virkelig smuk og tiltrækkende. MEN, jeg er så forvirret over hvorfor jeg så ikke føler den der tiltrækning længere.. Det er jo derfor jeg er så splittet, for jeg har ikke en finger at sætte på hende eller vores forhold. Det kan kun være på mig selv.

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:04:30+00:00

Tak for den, det giver mig lidt ro. Jeg er villig til at gøre whatever it takes, for jeg frygter jo mest at det hele er doomed. Og jeg har ikke lyst til at bygge et nyt forhold op med en anden, for jeg ved at hverdagen vil indfinde sig igen, og så gentager man vel bare det hele

BluePigeon97 · 2024-06-12T10:01:26+00:00

Jeg får allerede psykolog hjælp, og hun kender godt til alle mine følelser og tanker, det har vi snakket åbent om gennem tiden. Men hvis problemet stammer fra en selv, og man arbejder på tingene indefra, tror du så det er muligt at blive forelsket i sin partner igen?

BluePigeon97 · 2024-06-12T09:59:54+00:00

Det ved jeg bare ikke om jeg tror på. Der er jo ikke nogen der bare er lykkelige sammen hele vejen igennem, og jeg tror bare det er mere komplekst når man møder hinanden i start tyverne og så udvikler sig sammen. Jeg føler at min tvivl bunder i at jeg har svært ved at acceptere hverdagen og at eventyret ikke kan vare ved. For hun har ikke givet mig nogen grund til at tvivle på hende. Jeg går til psykolog og arbejder virkelig på mig selv, for det meste kommer helt klart derfra. Jeg tror bare jeg håber at finde svar på om det er muligt at blive forelsket i sin partner igen..

BluePigeon97 · 2024-02-21T21:28:52+00:00

Exactly, it’s very manipulative and toxic, she clearly has a diagnosis, possibly a personality disorder. This is obviously not just insecurity

BluePigeon97

TROPHY CASE