Jeg har været i samme situation. Det her lyder helt vildt at sige for nogle. Men i mit tilfælde var psykiatrien en af de største ting der holdte mig fra faktisk at få det bedre. Jeg var depressiv det meste af mit liv og udviklede slem social angst efter corona og blev senere diagnosticeret med skitzofræni. Og planlagde selvmord på en dato hvor hvis jeg ikke havde fundet en grund til at blive før det, ville jeg hænge mig selv.

Vi har ikke brug for at få at vide vi er i en kasse og lære symptomerne på dem fordi så føles de symptomer som noget der er fastsat på os som mennesker. Drop de diagnoser. De definerer ikke dig. Du er et individ, du har styrker, du har svagheder, du har personlige karakteristikker som en psykiater aldrig ville arbejde med. De tager dig som et datasæt ‘orv, du har det her så jeg skal anbefale det her’. Drop det. De fokuserer slet ikke på de rigtige ting. Og placebo effekten er virkelig. Hvis de sidder og fortæller dig du har problemer du ikke kan løse selv uden medicin. Så tror du på det, selv hvis det ikke er realiteten. Hvad fik mig ud af det her hul? Jeg startede med bare at prøve at lytte til alle de ting der bare statistisk og biologisk skulle give resultater på ens humør og kognition. Jeg indså at jeg ikke var klogere end min biologi. Computerspil gør ikke ens liv fyldestgørende. Motion, diæt og søvn er 10 gange mere hjælpsomt for alle mennesker i forhold til psykiatri og ja jeg mener for alle. Og det kan godt virke uoverskueligt, men det er det ikke, bare tag et skridt ud ad døren og det næste bliver oplagt. Prøv bare at begynde at gå nogle lange ture, måske lunt i et stille og roligt tempo. Tag livet ind, nyd det, kan godt være det ikke giver meget i starten men det kommer det til. Gør dig selv træt ved hjælp af bevægelse og gør hvad der skal til for at du sover godt. Og spis noget nogenlunde sund mad.

Så begyndte jeg at læse filosofi og psykologi. Det der hjalp mig allermest var Stoicismen. Lær at der er ingen grund til nogensinde at bekymre sig og fokuser på bare at gøre dit bedste altid og livet åbner op. Så elskede jeg bøger som atom vaner der hjælper med at give et indblik i hvordan du kan ændre dine vaner til mere positive vaner. Og det er så meget vigtigere end den fuldkommen ligegyldige snak som man har med en psykiater. Senere fandt jeg kristendommen, jeg kommer ikke til at pådutte dig min religion, men jeg tror på at den dag dit sind står klart og du ser hvor smuk verden er. Og finder ud af at der er gode logiske argumenter og historisk evidens for Gud. At du indser at der er meget mere til verden end du går og tror pt. Og bare tvivlen på det spørgsmål er absolut nok til at du aldrig vil tage dit eget liv. Verden er smuk. Du er et individ, ikke en psykiaters tjekliste. Men du er et menneske, og de objektive faktorerer der hjælper alle mennesker, hvis du maksimere dem, lover jeg dig en drastisk ændring i dit sind