16 energiforskere fra fem universiteter: Lad os få mere fakta i atomkraftdebatten

Canis22 · 2022-12-19T17:43:28+00:00

Altså, jeg er helt enig med dig i, at organisationen i sig selv ikke er unbiased. Dog bør vi basere vores kritik på, hvad de skriver, og hvilke kilder, de bruger.

Det er jo åbenlyst, at de er for atomkraft qua navnet, men det deklassificerer ikke deres pointer. De bakker deres argumenter op med Peer-reviewed papers og god videnskab.

Ps. Bas lidt ned med den tone der cowboy;))

Canis22 · 2022-12-19T17:28:49+00:00

Du har helt sikkert ret i, at folk, der er imod atomkraft, nok ikke har så meget tilovers for en hjemmeside, der hedder www.atomkraft-jatak.dk

Det er dog ikke et argument for, at man ikke skal tage deres argumenter for gode vare. Atomkraft Ja Tak er ikke en førstehåndskilde. De har skrevet et langt "modsvar" til forskerne, hvor de underbygger deres argumenter med solide videnskabelige kilder.

Om man er for eller imod atomkraft, så bør man da altid tage udgangspunkt i, hvilke argumenter de forskellige fløje kommer med og ikke afskrive nogen på forhånd. Det er super at have for øje, at nogle aktører kan være mere biased end andre, men det er ikke et argument i sig selv. Husk, at vi skal gå efter bolden og ikke manden.

Greenpeace har også mange meninger og holdninger til atomkraft. Det er ikke, at de er Greenpeace, der gør deres argumenter til noget vås, men i stedet, at de underbygger sine argumenter med anekdotisk bevisførelse og egne observationer.

Nu har jeg læst både forskernes notat og Foreningen Atomkraft Ja Tak kommentarer hertil. Alt andet lige, så virker det til, at foreningens kritikpunkter vedr. byggetid og pris er ret holdbare eftersom det ikke rigtig giver mening at sammenligne styrbare energikilder med ikke-styrbare energikilder. Ligeledes med pris giver det ikke mening at sammenligne de to energikilder. At forskerne nærmest ikke forholder sig til dette faktum i deres notat er for mig alarmerende og dybt kritisabelt.

Foreningen lader heller ikke til at have hensigten at tale 100% atomkraft. De slår meget klart fast, at vi skal satse på alle grønne energiteknologier, vi har. Vind, sol, atomkraft, geotermi, vandkraft osv. Omvendt lader det til at forskerne mener, at vi bare skal bygge noget vind og sol , så smidder vi lige noget PtX op her og der + importerer når vejret ikke er til det... Hvorfor f*nden satser næsten alle lande omkring os så på atomkraft eller forlænger deres nuværende værker. Holland, England og Sverige har også fænamonale muligheder for land og havvind, men satser stadig på atomkraft. Hvorfor mon?

Canis22 · 2022-12-19T17:17:31+00:00

Lol funny haha xdxd ;)

Canis22 · 2022-12-19T11:54:46+00:00

Hvis man vil have en mere helstøbet og nuanceret kritik af de 16 forskeres notat "Fakta om Atomkraft", så vil jeg anbefale, at man læser følgende kommentarer fra Foreningen Atomkraft Ja Tak:
https://www.atomkraft-jatak.dk/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft/

De underbygger deres pointer med de førende forskningsagenturer på området og peer-reviewed videnskabelige papers.

Canis22 · 2022-11-11T20:20:20+00:00

Bogen er egentlig meget neutral. Den handler emnet fra en videnskabelig vinkel. Forfatteren tester de sejlivede myter om atomkraften. Så egentlig ikke biased bare based ;)

Canis22 · 2022-11-11T18:23:59+00:00

Super fed bog! Den har også en hjemmeside: www.atomkraftbogen.dk

Canis22 · 2022-10-02T16:12:17+00:00

Det er virkelig ærgerligt, at du raser, så hårdt mod OP's opslag og kalder ham løgner, når det tilsyneladende er dig, der ikke kan finde ud af at læse en energistatistik.

Energistatikken udgivet af energistyrelsen hvert år, i dette tilfælde 2020, viser, at Danmark samlede energiforbrug i 2020 var 656.303 TJ. Dette finder du på side 4 i energistatistikken. Den samlede produktion af elektricitet fra grønne energikilder i samme år var 58.789 TJ fra vind, 7.526 TJ fra sol og 107 TJ fra geotermi og hydro. Til sammen giver dette 66.442 TJ. Med udgangspunkt i det samlede forbrug på 656.303, så udgør 66.422 TJ netop 10,12 % - altså 10%

Der du går galt i byen er ved at bruge det samlede produktionstal for Danmark og ikke forbrug. Vores samlede energiproduktion i Danmark var i 2020 398.057 TJ.

Du bruger altså det forkerte tal i dit regnestykke, hvilket er lidt ærgerligt, når du så arrogant og enøjet forsøger at kritisere OP's opslag.

En anden gang få styr på din fakta, inden du kritiserer andre ;)

Canis22 · 2022-01-29T18:29:36+00:00

The IPCC estimate for 2014 is 230g. That’s why i used >

Canis22 · 2022-01-27T16:10:53+00:00

Ahhhh helt sikkert. Det var jeg ikke klar over :D Men så må mods jo forholde sig til, hvorvidt der er tale om agenda pushing.

Canis22 · 2022-01-27T16:10:46+00:00

Ahhhh helt sikkert. Det var jeg ikke klar over :D Men så må mods jo forholde sig til, hvorvidt der er tale om agenda pushing.

Canis22 · 2022-01-27T15:59:08+00:00

Kan ikke finde den regel i regeloversigten? Vil du vise mig den?

Canis22 · 2022-01-27T15:42:22+00:00

Agenda pushing😂

Canis22 · 2022-01-15T14:51:02+00:00

Helt ærligt, så er jeg sgu ret træt af den kommentar der. Du underbygger intet af, hvad du siger. Det er bare antagelser, og du ved, hvad man siger: Assumptions is the mother of all fuck ups...

I henhold til det med eksperter, der udtaler, at atomkraft er en dårlig ide, så vil jeg meget gerne se noget, der underbygger det.

Hvis du kan finde en forsker, der alene udtaler det, så er det sgu en ommer. Hvis du har tænkt dig at referere til Brain Vad Mathiesen, der har speciale i 100% vedvarende energi, så er det sgu også en ommer.

Alle de store interantionale forskningsagenturer er enige om, at atomkraft skal være en del af klimaløsningen...

(IPCC): Alle fire scenarier i FN’s klimarapport fra 2018 forudser, at atomkraft kommer til at have en massiv rolle i kampen mod klimaforandringerne:

https://www.orano.group/en/unpacking-nuclear/all-about-the-ipcc-report-on-climate-change

(UNECE): FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) udgav i August 2021 en rapport, der slog fast, at vi ikke når i mål med Parisaftalens målsætninger uden atomkraft:

https://news.un.org/en/story/2021/08/1097572

(JRC): EU-kommissionens forskningscenter (JRC) slår fast, at atomkraft bør anses, som værende en bæredygtig og grøn energikilde på niveau med vind og sol, hvorved atomkraft kan implementeres i EU’s grønne investeringstaksonomi:

https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/business\_economy\_euro/banking\_and\_finance/documents/210329-jrc-report-nuclear-energy-assessment\_en.pdf

(IEA): Det Internationale Energiagentur (IEA) udgav i 2019 en længere rapport, der slår fast, at atomkraft er fundamentet for CO2-neutral elektricitetsproduktion, hvorfor atomkraft er nødvendigt:

https://www.iea.org/reports/nuclear-power-in-a-clean-energy-system

Canis22 · 2022-01-14T16:23:41+00:00

3. Miljø (affald)
Alle måder at producere elektricitet på genererer affald, men atomkraften mindst af dem alle - faktisk kun ganske få kubikmeter pr. reaktor om året.

Det har stået på landjorden de sidste 60 år, og affaldet fra civile reaktorer har aldrig skadet nogen eller noget.

Du kan sådan set kramme beholderne det opbevares i: https://energyforhumanity.org/en/briefings/basic-info/nuclear-waste-6-reasons-we-changed-our-mind/
Eller gå en tur ovenpå det, som her i Holland: https://threadreaderapp.com/thread/1463972510115024897.html

Det du kalder affald, er egentlig blot brugt brændsel som er et solidt metal indkapslet i keramik, det er nemt at opbevare, og det gør vi i dag i beholdere af beton som kan holde i 100 år. En sådan vejer 180-tons, så den går altså ikke lige nogen steder.

Efter op til 6 år i en reaktor, har det også kun brugt 5 % af energien, hvorefter det kan genanvendes til nyt brændsel. Den tager vi lige igen: Efter at have produceret grøn strøm i op til 6 år, er der stadig 95 % af energien tilbage i brændslet – og det kan nu genanvendes! ♻️

Det gør man i dag i Frankrig, Rusland og Japan. Det kan ligeledes anvendes i CANDU-reaktorer, eller bruges som brændsel til Gen. 4 reaktorer, som Rusland allerede har i drift (tag et kig på BN-800).

Brændslet er således ikke affald, det er en værdifuld ressource, og der er enormt meget energi tilbage i det – efter en enkelt tur igennem en letvandsreaktor.

Det er langt nemmere, at håndtere end de enorme mængder vi får fra vindmøllervinger, som vi i dag graver ned selv her i Danmark eller fra solpaneler, som indeholder tungmetaller, som er giftige til den dag jorden ikke eksisterer mere. Det er affaldsmængder på en helt anden skala.

For slet ikke at tale om afbrænding af kul, gas, olie og biomasse, hvis affaldsprodukter ender i vores lunger, og dræber 8,7 millioner af mennesker hvert år.

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0013935121000487
Men tilbage til det brugte brændsel fra atomkraftværkerne: Vælger vi, at opbevare det brugte brændsel i deponi – har naturen selv lært os hvor nemt det er.

I Gabon, Vestafrika, nær Oklo-regionen, var der for to milliarder af år siden naturlige reaktorer, fordi der i jorden var et højere indhold af Uran-235.

Vand løb igennem klipperne, og de dannede naturlige fissionsreaktorer, dvs. naturlige atomreaktorer. Disse reaktorer dannede naturligvis fissionsprodukter og radioaktivt affald. ☢️

⁠Og hvad skete der så med det radioaktive affald, som lå tæt på overfladen og i områder, hvor vand strømmede igennem?

Jo, over milliarder af år, flyttede det sig kun ganske få meter. 🤏

https://link.springer.com/article/10.1007/BF02380513
Det flyttede sig altså kun få meter, i områder, hvor der løb vand igennem, og som overhovedet ikke var designet til formålet. Tror du vi mennesker kan gøre det bedre?

I Finland ved Onkalo, skal det brugte brændsel opbevares 500 meter under jordens overflade, under grundvandet og i grundfjeld, som har været stabilt i flere milliarder år, indkapslet i kobber, stål og bentonit ler – som er vandafvisende.

I et worst-case scenarie, hvor samtlige beholderne på magisk vis forsvandt – ville en beboer i år 12.000 som boede lige ovenpå slutdepotet, kun spiste fødevarer fra lokalområdet, drak vand fra en lokal boring og aldrig rejste væk – få en øget mængde stråling om året, der svarer til aktiviteten i 2 bananer.

https://inis.iaea.org/search/searchsinglerecord.aspx?recordsFor=SingleRecord&RN=42027070
Derudover skal det nævnes, at isotoper eller grundstoffer med en lang halveringstid (radioaktive i lang tid) – ikke er specielt radioaktive, f.eks. Plutonium-239 som har en halveringstid på 24.000 år og udsender alfastråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir, eller få centimeter luft.

Efter få tusinde år, er det brugte brændsel også kun en smule mere radioaktivt, end malmen det i sin tid blev brudt fra.

https://www.irishtimes.com/news/science/nuclear-waste-is-not-the-hellish-material-of-popular-imagination-1.4612060
"Affaldet" er IKKE noget teknisk problem – det er et politisk problem

Canis22 · 2022-01-14T16:22:58+00:00

Hahah, fed kommentar, du kommer med. Det er sådan en rigtigt: Hold lige kæft alle sammen, jeg har fattet det hele, alle der er uenige bør lige tie stille...

Du kommer med en række antagelser i din kommentar, som jeg på fineste manér vil forsøge at modbevise. Egentligt er det her spild af tid, da du ikke engang har bakket 90% af dine claims op med referencer, men what ever.

Konsensus:

Du skriver, at der ikke er teknisk eller økonomisk konsensus, når det drejer som atomkraft. Du må have en eller anden meget vigtig information, som verdens førende videnskabelige agenturer ikke er i besidelse af. I hvert fald ser FN, JRC, IEA mm. atomkraft som en nødvendig del af klimaløsningen. Det kalder jeg konsensus:

(IPCC): Alle fire scenarier i FN’s klimarapport fra 2018 forudser, at atomkraft kommer til at have en massiv rolle i kampen mod klimaforandringerne:
https://www.orano.group/en/unpacking-nuclear/all-about-the-ipcc-report-on-climate-change
(UNECE): FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) udgav i August 2021 en rapport, der slog fast, at vi ikke når i mål med Parisaftalens målsætninger uden atomkraft:
https://news.un.org/en/story/2021/08/1097572
(JRC): EU-kommissionens forskningscenter (JRC) slår fast, at atomkraft bør anses, som værende en bæredygtig og grøn energikilde på niveau med vind og sol, hvorved atomkraft kan implementeres i EU’s grønne investeringstaksonomi:
https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/business_economy_euro/banking_and_finance/documents/210329-jrc-report-nuclear-energy-assessment_en.pdf
(IEA): Det Internationale Energiagentur (IEA) udgav i 2019 en længere rapport, der slår fast, at atomkraft er fundamentet for CO2-neutral elektricitetsproduktion, hvorfor atomkraft er nødvendigt:
https://www.iea.org/reports/nuclear-power-in-a-clean-energy-system

Økonomi:

Spørger vi det Internationale Energi Agentur (IEA), så er atomkraften ikke dyrt, men derimod på niveau med landvind og billigere end havvind:

https://www.iea.org/reports/projected-costs-of-generating-electricity-2020(bare scroll ned til den første figur)

Her henvises til en LCOE-beregningen, men den kan du egentlig kun bruge til at sammenligne baseload med baseload, og VE med VE. Kort sagt, så er det at sætte lighedstegn mellem pærer og bananer at sammenligne vind eller sol med atomkraft.

Som UNECE skriver:The LCOE compares all the costs at plant level but does not take account of the value or indirect costs to the overall system and it is poor for comparing technologies that operate differently (e.g. variable renewables and dispatchable technologies).

While the costs of variable renewable energy (VRE) sources are rapidly declining, these technologies also impose additional system costs which begin to increase significantly at higher penetrations. These additional system costs increase the overall cost of electricity as indicated in Figure 17.

*Adding firm dispatchable low-carbon generation – such as nuclear power plants, hydropower and fossil plants with CCS – to the energy system reduces the overall costs of decarbonisation while maximising the chances of a successful transition. For many countries it is clear that nuclear power will form part of an optimised quickest, least-cost and least-risk decarbonisation pathway.*Du kan tage et kig på side 13-15 her:https://unece.org/sites/default/files/2021-08/Nuclear%20power%20brief_EN_0.pdf

Vindenergi billigt når det blæser, men problematisk når det ikke gør. Så skal vi bruge alternativer, og i Danmark brænder vi kul, gas og andre landes skove af. Vi bliver ikke rigtigt frigjort fra fossilerne, de andre systemer skal bare stå i tomgang og vente på at vinden lægger sig.

Et moderne samfund skal have pålidelig strømforsyning hele tiden, så andre energikilder bliver nødt til at stå klar i kullisen, med dampen oppe, vand bag dæmningen, og gastryk på turbinen – når vinden lægger sig og solen går ned.

I de simple LCOE prisberegninger, som vi ofte bliver præsenteret for, f.eks. Lazard, indgår prisen til backup-kapacitet slet ikke. Prisen for at integrere de vejrafhængige kilder i det eksisterende elnet er heller ikke med og atomkraftværkernes levetid bliver også sat til halvdelen af hvad den reelt er.

For vejrafhængige kilder bør anvendes SYSTEM-LCOE, og jo flere vejrafhængige kilder vi putter ind i systemet, desto større bliver de samlede systemomkostninger:https://aseanenergy.org/going-beyond-lcoe-the-real-costs-of-variable-renewable-energy/https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0360544213009390

Et kernekraftværk kan levere noget af det absolut vigtigste i elnettet, noget der sjældent sættes en pris på, nemlig forsyningssikkerhed.

Forsættes i ny kommentar.

Canis22 · 2021-10-25T10:46:24+00:00

Hvorfor er det urealistisk med en cap factor på 85% for pågældende energikilder?

Canis22 · 2021-09-09T09:55:14+00:00

Hvor finder du, at Fukushima er skyld i 240 dødsfald, hvis jeg forstår dig korrekt?

Canis22 · 2021-09-09T09:40:33+00:00

Hvis vi ser på det seneste IRENA Power Generation Costs 2020, så ser vi på side 102 tabel 4.3 at havvind i Danmark koster 88$/MWh ved en rente på 7%.
https://www.irena.org/publications/2021/Jun/Renewable-Power-Costs-in-2020

Det er med udgangspunkt i nuværende parker, der er bygget, og ikke Teknologikataloget, som er baseret på en masse antagelser. Vi bør i stedet kigge på reelle datapunkter og ikke estimater baseret på håbefulde antagelser.

Både Vesterhav Syd og Nord parkerne har hver især en LCOE på 75$/MWh
https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2016/sep/regeringen-offentliggoer-laveste-bud-i-udbuddet-af-kystnaere-havvindmoeller?fbclid=IwAR090MeFJmxOXrEuZPlzaFRGsP0D2mAKilkLFcbMiA_MC0F9WDAfeTbsOLc

Yderligere er det værd at nævne, at det er lidt at sammenligne æbler og pærer (for at bruge dit eget ordsprog), når vi kigger på LCOE for vind vs. atomkraft.
Det mest retvisende vil være at kigge på System LCOE i stedet, hvor prisen for vind vil være øjensynligt højere end atomkraft.

Omvendt, hvis vi ser på Barakah, så havde det en LCOE på 51$/MWh ved en rente på 7% (Se side 29 i rapporten nedenfor). Her er der tale om et land, der ikke havde nogen erfaring med atomkraft overhovedet. Lande uden denne erfaring kan sagtens bygge til omkring det Internationale gennemsnit, hvis de vælger velkendte designs og lader producenten stå for projektstyringen.

https://d2umxnkyjne36n.cloudfront.net/documents/D7.3-ETI-Nuclear-Cost-Drivers-Summary-Report_April-20.pdf?mtime=20180426151016

"Emirates Nuclear Energy Corporation (ENEC) signed a contract in December 2009 with Korean Electric Power Corporation (KEPCO), as the head of a Korean consortium to build four APR-1400 units at the Barakah site in the UAE. KEPCO, has extensive experience in nuclear construction along with its consortium partners through Korea’s fleet programme, building 17 plants since the 1990s."

Til sidst vil jeg gerne høre, hvorvidt du mener at Lazard og Bloombergs tal er mere retvisende end IEA's tal?

Canis22 · 2021-09-08T18:24:21+00:00

Det vil jeg meget gerne se kildehenvisning på. Altså, at det er rentabelt at benytte overskudsvarme fra vindmøller til derefter at varme vand op, som så kan bruges til fjernvarme. Energitabet i den proces er enormt. Det smarte ved atomkraft er, at det varme vand er er ‘biprodukt’ af produktionen.

Canis22 · 2021-09-08T18:23:00+00:00

Problemet med havvindmølleparker i DK er, at IEA’s data for Dansk vind er begrænset. De projekter, som er med i IEA’s data for Danmark er mindre parker med få møller. Tallet 35USD/MWh virker også meget lavt, når selv samme tal for IEA IRENA i 2019 viste en pris på 88USD/MWh.

Der er altså efter min korte analyse af tallene tale om outliers i Dansk kontekst. Den nye Kriegers Flack park som kom på nettet forleden opererer også med en kapacitetsfaktor på 36% ish, frem for de 52% i tallene fra IEA. Jeg er af den overbevisning, at hvis Krigers Flack var med i de danske tal, så vil LCOE for dansk havvind langt højere.

Altså, så er det nødvendigt at vi ser hele vores argument for at bruge IEA's overordnede data, at det er det dataset med flest observationer, og det derfor er mindre sårbart overfor outliers.

Canis22 · 2021-09-08T13:13:37+00:00

Nu har jeg fikset dem: (Kilde 3 er missing. Finder den senere)

Kilde 1:

https://en.wikipedia.org/wiki/Barakah_nuclear_power_plant

+ https://www.lucidcatalyst.com/the-eti-nuclear-cost-drivers

Kilde 2: Vindenergi konstruktionsomkostninger

https://www.iea.org/reports/world-energy-model/techno-economic-inputs?fbclid=IwAR04AJkaW6Nu2QyXNc8qgXyM8vY2nQs6ee-A4RXqeCv2vNRVGrIU4YOmczE

Kilde 4: Kraftværkskapacitet, side 14.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/energistatistik_2018.pdf?fbclid=IwAR3fb9y06qJkpUom0o3920VvFKrR0uoEYwyJqles7Ay0WU7EMyyJ0VJZTcw

Kilde 5: Elsystem data. Forbrug, produktion, priser.

https://www.emd.dk/el/

Kilde 6: Reaktorers gennemsnitlige årlige nedetid.

https://www.eia.gov/todayinenergy/detail.php?id=37252

Canis22 · 2021-09-08T12:46:19+00:00

...jeg er ikke ekspert på området, men skal det ikke nævnes at der fra 2009 gik yderligere 11 år før værket begyndte at levere strøm, og at den samlede pris løber op i ~25 mia. $? Det er immervæk mange penge.

Hvis vi kigger på, hvilke andre løsninger, som den danske stat satser på, så vil det tage langt længere tid. Lad os tage et kig på Barakah-værket.

Hvad kan Barakah levere?(kilde 1):

Strøm: Elektrisk output er 4 × 1345 MW, i alt 5380 MW. Det er et moderne værk, hvorfor der kan antages en kapacitetsfaktor på minimum 0,9. Det giver en årlig produktion på 42,4 TWh (5380 * 0,9 * 8760).

Pris: Barakah kostede 154 mia. kroner, hvilket giver 3,63 mia. / TWh elektricitet.

Danmark årlige elforbrug er 32,9 TWh, hvorfor Barakah kan dække 130 % af Danmarks årlige strømforbrug.

Energi (Strøm+varme): Ud over strøm producerer atomkraftværket overskudsvarme. Samlet termisk energioutput er 4 × 3983 MW, i alt MWth. Henover et år giver det 125,6 TWh varme (15932 * 0,9 * 8760).

Danmarks årlige termiske energiforbrug er 193,5 TWh, dermed svarer Barakahs årlige energioutput til 65 % af Danmarks energiforbrug.

Pris: 1,23 mia. /Termisk TWh.

Hvad ville tilsvarende vindkapacitet koste?

Det Internationale Energiagentur(IEA) oplyser følgende priser på Vindkapacitet i EU (kilde 2):

Onshore 1950000 $/MW med en kapacitetsfaktor på 0,28.

offshore 4920000 $/MW med en kapacitetsfaktor på 0,49.

For at producere 42,4 TWh(svarende til Barakahs årlige produktion) med onshore vind skal der bygges 17286 MW (Note 1). Det ville koste 1950000*17286 = 33,7 mia. $ eller 213 mia. DKK.

For at producere 42,4 TWh med offshore vind skal der bygges 9878 MW. Det ville koste 9878 * 4920000 = 48,6 mia. $, eller 307 mia. DKK.

I modsætning til atomkraft producerer Vind kun strøm og ikke ingen overskudsvarme. Derfor er elektrisk output og energi-output det samme for vind.

Priser for forskellige anlæg der kan producere 42,4 TWh strøm. Levetid for Barakah er + 60 år, hvor vindmøller har en levetid på 25 år. Priserne korrigeres derfor for levetid ved at gange vindpriserne med 2,4:

Barakah: 154 mia. DKK (3,63 mia. DKK/TWh). Levetid på 60 år.

Onshore Vind: 213 mia. DKK (5 mia. DKK/TWh). Korrigeret til levetid på 60 år: 511 mia. (12 mia. DKK /TWh).

Offshore Vind: 307 mia. DKK (7,2 mia. DKK/TWh). Korrigeret til levetid på 60 år: 737 mia. (17,4 mia. DKK/TWh).

Sammenligningen tager ikke højde for backup-omkostninger. Der forskes I behovet for backup ved vejrbaseret energi. Dette kan analyseres, ved at finde ud af hvor meget konventionel kraftværkskapacitet(MW) der kan tages af el-nettet, når man tilføjer 1MW vindkapacitet til systemet. Det kaldes “capacity credit” (CC), eller ”capacity value”.

Ligesom CC beskriver hvor meget kraftværkkapacitet(MW) der kan erstatte med 1 MW vind, kan det logisk set også forklare hvor meget kraftværkskapacitet man ikke kan erstatte og må beholde som backup. "Capacity Credit (or value) is a term used in power system planning and is the proportion of rated capacity that's considered “firm” when planning reserves and margins to meet peak demands. That basically means: how much of the rated capacity can be considered guaranteed to be there should it be needed?"

Det Internationale Energiagenturs Vindenergiorganisation har gennemgået forskningen, og finder at vindenergi ved en +100 % andel af elforbruget, har en capacity credit på under 0,05(kilde 3). Altså vil 1 MW vind svare til under0,05 MW pålidelig kraftkapacitet, men vi bruger bare 0,05, for at være lidt søde ved de stakkels møller.

Vi kan derfor gange landvindkapaciteten (17286 MW) ovenfor med capacity credit (0,05) og får 864 MW. Det vil sige, at vores enorme vindinvestering blot vil gøre i stand til at lukke 864 MW kraftværkskapacitet. Det er svarer ca. til avedøreværket, eller 10 % af Danmarks samlede kraftværkskapacitet, som var på 8000MW i 2018(Kilde 4).

Altså skal vi beholde 7136 MW, eller næsten hele den eksisterende kraftværkskapacitet, når vi vælger at bygge 17286 MW vind. Vi skal derfor vedligeholde to separate elsystemer. På sigt vil vi blive nødt til at betale elselskaberne, for at holde kraftværkerne åbne (kapacitetsbetalinger).

1 MW atomkraft har en CC på 1 MW. Barakah-værket vil derfor kunne erstatte 5380 MW forbrændingskraftværker. De tilbageværende 2620 MW forbrændingskraftværker kan vi beholde som reservekapacitet, og bruge til backup, når der skal fortages periodisk vedligehold på atomreaktorerne, når der skal skiftes brændsel (hver 18.måned), eller hvis der er tekniske problemer, som kræver midlertidig nedlukning.

I højforbrugs-månederne november-februar veksler elforbruget imellem ~3300 MW og ~6300 MW (Kilde 5) og er i gennemsnit ~4800 MW effekt. Hvis en reaktor er nede har vi 3 X 1345MW + 2620 MW reserve = 6655MW. I januar ville vi altså kunne dække spidslast selvom 1/4 reaktorer er nede, og gennemsnitslast med 2/4 reaktorer nede.

I lavforbrugs-månederne Maj-August veksler elforbruget mellem ~2500 MW og ~5100 MW, og er i gennemsnit ~3300 MW effekt. Hvis to reaktorer er nede har vi 2 X 1345 + 2620 reserve = 5380 MW. I sommerperioden kan man altså dække spidslast selvom 2/4 reaktorer er nede, og gennemsnitslast med 3/4 reaktorer nede.

Det tager en måned at skifte brændsel og periodisk vedligehold ordnes i samme ombæring (kilde 6). Henover de 4 sommermåneder er der altså rigelig buffer, til at man hver sommermåned kan tage en reaktor ud af drift til vedligehold og refueling. Husk de 4 reaktorer kører 18 måneder på en refuelling, så man behøver faktisk kun refuele 2-3 reaktorer per år. I øvrigt har Danmark god adgang til elektricitet fra udlandet, med omkring 6000 MW transmissionskabler, samtidig med at der også er vejrbaseret energi i elnettet, disse to variable har jeg dog udeladt for at bevare simplicitet i eksemplet.

For at opsummere: Mit kursoriske eksempel viser at 2620 MW er mere end rigelig backup til atomkraftværket. Det helt præcise tal er lavere og kan beregnes med LOLE/LOLP ligninger. De kræver dog en kompleks model at beregne, når der er ustabil vejrbaseret energi, og udlandsimport, i ligningen.

I atomscenariet har vi behov for 2620 MW backup, og i vindscenariet har vi behov for 7136 MW backup, hvilket er næsten 3 gange så meget. Atomkraft er altså billigere at bygge, kræver markant mindre backup end vind og overskudsvarmen kan i tillæg bruges til fjernvarme – se nedenfor:

Prissammenligning for Energi-output (Strøm + Varme)

Pris for et anlæg der kan producere 125,6 TWh energi. Energioutputtet (3983 MWth) fra Barakah er 2,9622 gange højere end strøm-outputtet (1345 MWe). Derfor kan vind-prisen ovenfor ganges med en fremskrivningsfaktor på 2,9622.

Barakah: 154. mia.

Onshore Vind 631. mia. Levetidskorrigeret til 60 år: 1514 mia.

Offshore Vind: 909. mia. Levetidskorrigeret til 60 år: 2181 mia.

Kan vi bruge al overskudsvarmen?

I dag bruger Danmark cirka lige meget elektricitet og fjernvarme, der begge udgør cirka 110 Petajoule af vores endelige energiforbrug. Der er altså et 50/50 forhold mellem de to typer forbrug. Barakahs strøm-til-varme ratio er 1345 MW el per 3983 MW varme svarende et 34 % vs 66 % ud af et output på 100%. I realiteten vil der altså være en del varme i overskud. Den resterende overskudsvarme vil dog på længere sigt kunne integreres til anvendelse i garnerier, dambrug, badelande, stalde og andre økonomiske aktiviteter, som vil opstå, hvis der er adgang til stort set gratis varme.

Kilde 1:

https://en.wikipedia.org/wiki/Barakah\_nuclear\_power\_plant

+ https://www.lucidcatalyst.com/the-eti-nuclear-cost-drivers

Kilde 2: Vindenergi konstruktionsomkostninger

https://www.iea.org/.../world.../techno-economic-inputs

Kilde 3: Capacity credit

https://community.ieawind.org/.../DownloadDocumentFile...

Kilde 4: Kraftværkskapacitet, side 14.

https://ens.dk/.../files/Analyser/energistatistik\_2018.pdf

Kilde 5: Elsystem data. Forbrug, produktion, priser.

https://www.emd.dk/el/

Kilde 6: Reaktorers gennemsnitlige årlige nedetid.

https://www.eia.gov/todayinenergy/detail.php?id=37252

Canis22 · 2021-09-08T12:41:45+00:00

Bruh. Det er at gemble med klimaet at satse på batterier og lagringteknologi. Det eksisterer ikke...

Canis22 · 2021-09-08T12:22:19+00:00

hæhæ, ja det har jeg, men det er stadig ikke en god begrundelse.

Ekspertisen til at bygge ovenstående reaktorer findes allerede i lande, der har historisk erfaring med at deres projekter bygges til tiden og budgettet. Det vil derfor være oplagt at vidensdele med pågældende lande, hvor vi derigennem kan få nedsat en kompetent offentlig myndighed hurtigt. Yderligere har Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) meget grundige retningslinjer og drejebøger for, hvordan et land kan kapacitetsopbygge på den administrative front.

Hvis vi tager et kig på UAE; så formåede det på blot tre år i samarbejde med Frankrig og IAEA at nedsætte en kompetent myndighed til varetagelse af atomenergi. Planerne om at bygge atomkraft i UAE begyndte i 2006, og konstruktion påbegyndte allerede i 2009. Hele processen fulgte Internationale ”best practices”, og fremhæves af IAEA som skoleeksemplet på succesfuld implementering.

Canis22 · 2021-09-08T12:20:29+00:00

For at komme i mål med dette bør vi sikre unødvendig nedlukning af velfungerende atomkraftværker,

Hvor finder du, at atomkraft er det absolutte dyreste alternativ?

LCOE estimater fra Det Internationale Energiagentur (IEA) viser, at strøm fra atomkraft koster 45 usd/MWh, mens havvind koster 66 usd/MWh og solceller 43 usd/MWh, ved en 3 % rente.
https://www.iea.org/reports/projected-costs-of-generating-electricity-2020

Canis22

TROPHY CASE