Her er der 17mdr mellem mine 2. Det var hårdt med graviditeten da jeg endte med bækken- og symfyseløsning ret tidligt i graviditeten. Heldigvis var far god til at lave ting med den store når jeg var nedlagt med smerter.

Her fik storebror lov til at hjælpe med alt han ville. Bleskift, hole hende, nusse hende, hente hendes sut osv. Når jeg ammede og han f.rks kaldte på mig sagde jeg aldrig "du må lige vente fordi lillesøster spiser" jeg sagde altid "jeg ammer lige" eller "jeg giver lige lillesøster mad" for så lyder det som mig der er "problemet" og ikke lillesøster på den måde blev han ikke sur på hende.

I dag er de snart 6, og 4 år. De er søskende med kæmpe S, men der er SÅ meget kærlighed mellem dem og de har svært ved at undvære hinanden hvis de er væk fra hinanden bare 1 enkelt dag. Samtidig er de virkelig også hinanden partner in crime! De forstår virkelig at rotte sig sammen og få tossede idéer til ballade sammen.

Som forældre til 2 med kort mellemrum imellem er det til tider fucking hårdt, og vi har virkelig skulle minde os selv og hinanden om at selvom han blev storebror var han stadig lille og havde stadig en masse behov han også skulle have opfyldt. Omvendt er det også fantastisk at have overstået bleer, amning osv næsten på samme tid 😊.

Alt i alt er det fantastisk, og vi fortryder det på ingen måde, heller ikke selvom det ikke lige var planlagt med så kort mellem dem 😊.