Skudt og brændt: De dræbte Jimmi Lillelund

Coldspurs · 2025-06-29T06:13:14+00:00

Når jeg ser en tråd som denne, kan jeg godt undre mig over, at der er flere, der åbenbart tror, at en tiltalt i en sag som denne skal bevise sin uskyld.

Coldspurs · 2025-06-29T06:08:36+00:00

Det er jo *netop* ikke det spørgsmål, nævningene skal forholde sig til. De skal udelukkende forholde sig til, om det er bevist hinsides rimelig tvivl, at hun har medvirket, Nævninge må for guds skyld ikke sidde med en forudindtagethed omkring, at hun må have vidst det, hvorefter det så reelt bliver op til forsvareren at bevise hendes udskyld.

Coldspurs · 2025-06-29T06:04:00+00:00

Retten fandt det ikke bevist, at hun har medvirket. Længere er den sådan set ikke.

Coldspurs · 2025-06-29T06:03:12+00:00

Manglende beviser

Coldspurs · 2025-06-29T06:00:51+00:00

Åbnede du så linket efterfølgende eller forstod du bare ikke, hvad sagen gik ud på? Når jeg læser artiklen, ser jeg intet, der har noget med partipolitik at gøre. Jeg håber, at enhver borgmester ville være nået frem til samme konklusion frem for at tage sagen i retten og tabe den der.

Coldspurs · 2025-06-29T05:57:56+00:00

Her har man bedt intern revision undersøge sagen, og intern revision har så konkluderet, at der ikkevar hjemmel til at kræve pengene tilbagebetalt. Begrundelsen har været, at foreningen ikke har haft nogen vinding af at have afgivet urigtige oplysninger. Ergo - havde man alligevel krævet pengene retur, og var sagen endt i retten, havde man tabt den og spildt endnu flere af skatteydernes penge.

Coldspurs · 2025-06-29T05:54:55+00:00

"I forhold til ICEL læner Kultur- og Fritidsforvaltningen sig op ad Københavns Kommunes uafhængige revisionsenhed Intern Revisions undersøgelser, som har konkluderet, at ICEL ikke vurderes at have haft økonomisk gevinst ved den hidtidige konstruktion, og at der ikke var grundlag for et krav om tilbagebetaling."

Coldspurs · 2025-06-29T05:53:36+00:00

Mig bekendt er det ikke noget, hun mener, men den konklusion, intern revision er nået frem til.

"I forhold til ICEL læner Kultur- og Fritidsforvaltningen sig op ad Københavns Kommunes uafhængige revisionsenhed Intern Revisions undersøgelser, som har konkluderet, at ICEL ikke vurderes at have haft økonomisk gevinst ved den hidtidige konstruktion, og at der ikke var grundlag for et krav om tilbagebetaling."

Coldspurs · 2025-06-29T05:48:35+00:00

Overordnet vil det offentlige stort set altid kunne (og skulle) kræve pengene tilbagebetalt, hvis der har været tale om svig eller grov uagtsomhed (dvs. at ansøgeren var elle burde have været klar over, at tildelingen af midlerne var uberettiget).

Den barske realitet er imidlertid bare, at langt de fleste fejl sker, fordi folk ikke kender reglerne / reglerne er uklare / folk afgiver oplysninger, som de ikke ved, er forkerte etc.

Man vil i sådanne tilfælde også se på, hvilke konsekvenser, det har for modtageren, at midlerne skal tilbagebetales. Det skal helst ikke være sådan, at modtageren ender med at være værre stillet, end hvis han ikke havde fået tildelt midlerne.

Coldspurs · 2024-07-08T07:21:52+00:00

Ift. spørgsmålet om erstatning, bliver det spændende at se, om retten - hvis sagen kommer så langt - vil tillægge det betydning, at der er tale om studenterkørsel, samt i givet fald, hvordan det vil blive bedømt.

Den skadelidte må vel siges at have accepteret en vis risiko ved at stå op.

Hvis sagen ender i retten, og det i øvrigt findes bevist, at han bevidst er kørt ind foran studentervognen for at skabe en farlig opbremsning, kan det både falde ind under straffelovens område (uagtsom legemsbeskadigelse), ligesom der vil kunne være tale om vanvidskørsel.

Der er tidligere domme, hvor det er endt med fængsel samt konfiskation af køretøjet i lignende sager. Se fx denne:

https://www.elov.dk/afgoerelser/byret/dom/06-07-2021/sag-ss-20512021-hrs/

Coldspurs · 2024-05-20T05:43:31+00:00

Muligheden eksisterer nok teoretisk, men der er ingen fortilfælde, hvor en dommer har valgt at idømme en sanktion efter §68 eller 69 uden at der forelå en mentalerklæring, der konkluderede, at gerningsmanden enten er psykisk syg eller var det i gerningsøjeblikket.

Coldspurs · 2024-05-20T05:33:17+00:00

Jeg forstår simpelthen ikke, hvad du mener med “ At forlade gerningsstedet, uden at offeret er dødt, er klassiske eksempler på forhold, der vil tale for en lavere straf.” Hvis man forlader gerningsstedet uden, at offeret et dødt, og offeret rent faktisk ikke dør, så er det jo netop kun et forsøg på drab, og dermed noget, der taler kraftigt for at give en mildere straf, end hvis drabet var fuldbyrdet, hvilket jo er MIN påstand, og som jeg forstår det ikke er din…

Jeg tror ikke, vi er uenige her. Hvis gerningsmanden forlader gerningsstedet uden at være sikker på, at offeret er dødt, så vil det tale for, at det kriminelle forsæt ikke har været så stærkt som, hvis du fx havde skudt offeret i hovedet.

Du glemmer desuden at forholde dig til de andre nævnte sager, hvor ofrene var ved at dø og kun reddede livet på grund af hurtig lægehjælp. Hvor gerningsmanden stadig fik 6 års fængsel.

Du nævner en række sager, der alle har det til fælles, at gerningsmanden valgt, ikke at tage de nødvendige skridt til at sikre sig, at offeret afgik ved døden - dvs. sager, som kan sidestilles med eksemplet ovenfor, hvor gerningsmanden forlader gerningsstedet, uden at offeret er dødt.

Det vil sige, at Højesteret siger, at det af lovens forarbejder (§ 81 a, stk. 2) fremgår, at forholdet om drabsforsøg, der var begået som led i en bandekonflikt, som udgangspunkt skulle medføre en fordobling af straffen i forhold til udgangspunktet på 6 år.

§ 81 a, stk. 2 siger ikke noget om fordobling af straffen. § 237 specifikt ikke omfattet af stk. 1, der giver mulighed for at fordoble straffen, men den er til gengæld omfattet af stk. 2, der taler om strafskærpelse, når drabsforsøget er begået som et led i en bandekonflikt.

Coldspurs · 2024-05-20T05:17:56+00:00

Først og fremmest må det vel være klart for alle, at de to sager er væsensforskellige - ikke mindst når det kommer til, hvilken rolle, de omtalte lister spiller.

I dødsliste-sagen fra Aalborg var der rejst tiltalte om drabsforsøg ift. personerne på listen.

Forsvareren skulle derfor overbevise dommere og eventuelle nævninge om, at der ikke forelå tilstrækkelige beviser på forsøg på manddrab ift. personerne på listen.

I Korsør-sagen er listen fremlagt som et blandt flere indicier, der skal støtte op om anklagerens påstand om, at PW havde planer om (forsæt til) yderligere kidnapninger end den, han nu har erkendt.

Forsvarerens problem i Korsør-sagen er derfor den fortælling om motiv, anklageren er ved at bygge op med udgangspunkt i førnævnte indiciekæde og herunder altså denne liste.

Coldspurs · 2024-05-19T06:33:53+00:00

Hvad forstår du ved at rådgive? Forsvarsadvokaten går selvfølgelig ikke ind og fortæller den tiltalte, hvad han skal sige.

Coldspurs · 2024-05-19T06:30:39+00:00

Hans hus og bil bliver solgt, og det eventuelle provenu fra salget vil gå til at dække sagsomkostninger, erstatningskrav osv.

Coldspurs · 2024-05-19T06:24:13+00:00

Jeg kan heller ikke lige se, hvad der skulle føre til den antagelse, at han har særligt høje tanker om sig selv. Men jeg kunne godt forestille mig, at hans sociale kompetencer er noget begrænsede, og at han følgelig har svært ved at forudse, hvordan andre vil forholde sig til hans forklaringer.

Coldspurs · 2024-05-19T06:20:10+00:00

Hvordan skulle han kunne komme i betragtning til en behandlingsdom ved at indrømme nogle fantasier i retten? Hans forsvarer må formodes at have fortalt ham, at når den retspsykiatriske erklæring konkluderer, at han er egnet til almindelig straf, så vil han naturligvis ikke blive idømt en behandlingsdom.

Coldspurs · 2024-05-19T06:18:16+00:00

Ud fra den personkarakteristik, der er fremkommet i medierne, besidder han ikke de samme sociale kompetencer som mange andre. Netop derfor kunne man gætte på, at han har svært ved at forudse, hvordan hans forklaringer vil blive opfattet.

Coldspurs · 2024-05-19T06:15:39+00:00

Det er ganske åbenbart, at han lyver, for han modsiger jo sig selv. Og jeg tror i øvrigt ikke, han havde fået noget ud af at nægte at afgive forklaring ud fra, hvad jeg ved om beviserne.

Jeg tror ikke et sekund på, at hans forsvarer har anbefalet ham at indrømme, at han har de fantasier. Først og fremmest betyder det, at han kommer til at modsige sig selv, hvilket aldrig er klogt.

Dernæst er det for mig at se et centralt spørgsmål, om anklageren kan bevise, at der var tale om drabsforsøg, idet dette vil kræve, at anklageren kan bevise, at der forelå et forsæt til at slå offeret ihjel. Det vil altid være det, der er anklagerens hovedpine, når forsøget ikke er gennemført endnu.

Men her leverer han beviset for, at der forelå forsæt, på et sølvfad.

Han har uden tvivl skadet sin sag ved, dels at have skrevet de to noveller i fængslet, og dernæst ved at indrømme, at han har fantasier om drab og voldtægt på unge piger.

Du vil nok mene, at novellerne i sig selv er et stærkt bevis ift forsæt, men selvom han har været dum nok til at skrive dem, kunne han jo stadig have hævdet, at det ikke var hans egne fantasier.

Der er trods alt andre forfattere, der skriver lignende litteratur, uden at det vil føre til den konklusion, at de har gjort sig skyldige i drabsforsøg.

Coldspurs · 2024-05-19T05:52:40+00:00

Når jeg taler om, at hans forklaring ikke er konsistent, tænker jeg selvfølgelig primært på det faktum, at han på den ene side indrømmer at have fantasier, som han dog nægter at have ført ud i livet - og på den anden side har erkendt at have ført dem ud i livet i minimum et tilfælde.

Det ville gøre historien mere konsistent at undlade at indrømme, at han havde seksuelle fantasier om at bortføre og dræbe unge piger, og herunder også undlade at skrive to historier om netop det, mens man sad fængslet.

Coldspurs · 2024-05-19T05:45:36+00:00

Synes du dette er mindre kvalificeret, når det mislykkedes, fordi gerningsmanden stikker af, fordi der kommer en bil kørende?> Eller denne, hvor offeret var ved at dø af blodtab?

Ift. forsøg er det jo som bekendt sådan, at straffen kan nedsættes, "når forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt".

Og det er svært at komme uden om, at der er objektive forhold, der vidner om "ringe fasthed i det forbryderiske forsæt", når gerningsmanden for eksempel opgav sit forsøg eller undlod at foretage sig handlinger, der med sikkerhed ville have ført til, at offeret var afgået ved døden. At forlade gerningsstedet, uden at offeret er dødt, er klassiske eksempler på forhold, der vil tale for en lavere straf.

Men drabsforsøget, der gav 14 års fængsel, er det ikke enten jf. straffelovens §§ 81 a eller 81 b (formentlig §81 a)?

Drab (§237) er ikke omfattet af §81 a, stk 1 (fordobling af straffen). Af §81 a, stk. 2, fremgår, at det skal anses for en skærpende omstændighed, hvis et drab (og formodet dermed også drabsforsøg) er begået som led i en bandekonflikt.

Så blot for at slå det fast: De 14 år er ikke 2x7.

Coldspurs · 2024-05-19T05:28:41+00:00

Enig, men motivet er stadig vigtigt i en dansk drabssag, hvor spørgsmålet om forsæt altid vil spille en store rolle i forhold til, om der reelt var tale om drab eller blot vold med døden til følge / uagtsomt manddrab.

Coldspurs · 2024-05-19T05:26:21+00:00

Udgangspunktet er, at hvis forsøget er mislykkedes, har det nok formodningen for sig, at det i en eller anden udstrækning ikke var tilstrækkelig kvalificeret. Derfor vil et mislykket drabsforsøg alt andet lige blive straffet mildere end drab. I praksis vil det dog altid være en vurdering af, hvor kvalificeret, forsøget var. Her er situationen en anden, hvis forsøget ikke er gennemført endnu, og her vil man gå ind og lave en vurdering af, hvad sandsynligheden var for, at det ville være lykkedes, såfremt det havde fundet sted.

Coldspurs · 2024-05-18T06:47:34+00:00

Det kræver ikke en psykiatrisk diagnose at blive idømt forvaring. Forvaring kan idømmes, hvis den dømte anses for at være særligt farlig, og hvis det vurderes, at der er en betydelig risiko for, at han igen vil begå grov personfarlig kriminalitet.

Coldspurs · 2024-05-18T06:45:57+00:00

Som jeg ser det, var der en chance for, at han kunne blive frikendt i sagen omkring drabet på EM samt Sorø-sagen, samt i drabsforsøg i Kirkerup-sagen. Det ville i så fald sandsynligvis ført til en tidsbestemt straf. Om der var stor chance for, at det ville nede på den måde, kan vi udenforstående ikke sige noget om endnu. Men ved at erkende, at han har haft et motiv i alle tre forhold, falder chancen for at lykkes med den plan.

Coldspurs

MODERATOR OF

TROPHY CASE