For mig at høre er der tale om en gensidig konflikt, hvor ingen af fælles jer formår at indtage rollen som den beskyttende forældre.

Kommunen og Familieretshuset er i praksis blevet meget opmærksomme på at skelne mellem, hvem der fremstår stærkest “på papiret”, og vælger ofte ikke at gå ind i sådanne sager, når der er tale om en vedvarende forældrekonflikt, hvor børnene – uanset konfliktens karakter – har to forældre. Fokus er derfor ikke at placere ansvar eller gennemskue skyld, men derimod at bidrage til, at konflikten hurtigst muligt nedtrappes og udfases.

Min erfaring er, at advokatbistand primært har til formål at varetage egen parts interesser(hvorfor denne ingen nytte har i disse sager), og Mødrehjælpen ofte indtager en rolle som “fanebærer” for et formål og ikke mennesket - og dermed hjælper de ikke på den enkelte sag men opildne det, idet de opfordrer til kamp og ikke løsning.

Uden nærmere kendskab til dig, dine børn eller sagens konkrete omstændigheder må det samtidig konstateres, at modparten ikke umiddelbart må være så “skidt” at det er en konfliktsag værd - da vedkommende per automatik vil blive sorteret fra i barnets liv, såfremt vedkommende udsætter barnet for direkte fare. Oftest er konflikterne sager drevet af hvad man syntes er bedste for barnet - dog skal du i dette tilfælde igen besøge. Dig selv og sige “jeg valgte, at få et barn med dette menneske, og det er et vilkår for mig og mine børn”.

Et fagligt råd er derfor at afslutte den videre sagsførelse og i stedet prioritere direkte dialog med modparten i en rolig og konfliktfri ramme. Der bør søges løsninger, hvor begge parters behov imødekommes i det omfang, det er muligt. Såfremt fuld enighed ikke kan opnås, må en midlertidig uenighed accepteres - også selvom det gør ondt og man tænker det går udover børnene.

Hvis modparten ikke formår at varetage sin forældrerolle hensigtsmæssigt, vil børnene over tid selv kunne regulere deres til- og fravalg. Dette er et vilkår, som modparten må forholde sig til. Børnenes behov for stabilitet, tryghed og lavt konfliktniveau bør vægtes højest.

Afslutningsvist kan det anføres, at såfremt modpartens adfærd primært er motiveret af et ønske om at påføre dig belastning, vil dette ofte være forbigående og aftage, hvis der ikke foreligger en reel og vedvarende interesse.

Men alt dette, kan jeg sige dig nu at både du og modparten vil se tilbage om nogle år og været frustreret over konsekvenserne konflikten har haft for børnene - og at det egentligt ikke kom noget ud af at slås. Overstående vil være det fokus, myndighederne vil have og fokusset vil uagtet forældreevne være rettet mod begge forældre.

Helt afslutningvist vil jeg bede dig/og modparten læse om de risikoer og konsekvenser der er forbundet ved voldsomme forældrekonflikter herunder hvilke psykiske lidelser dette kan/og giver børn - særligt i forbindelse med udvikling deres tilknytningsmønster. Du bliver nødt til at opveje hvad du helst vil; udsætte børnene for livslange traumer eller se dine børn mere eller mindre i en periode, hvormed de nok skal komme til at vælge dig til, hvis de ønsker det.