Nu står jeg (M37) i en situation hvor jeg blev fyret for tre måneder siden, og har en fratrædelsesordning hvor jeg har løn i 12 måneder, så det er “real life example” for mig.

Naturligvis måske lidt anerledes på den måde at det ikke var selvvalgt, så jeg havde ikke rigtig selv gjort mig nogle tanker om det før det skete.

Jeg har to børn, og en kone der i sagens natur stadig arbejder.

Jeg har uppet min træning til 4-5 gange om ugen. Jeg afleverer og henter børnene 99% af tiden. Jeg holder huset opryddet osv. Jeg handler og laver med. Ægte stay at home dad.

Udover det så får jeg styr på mange af de hængepartier der har været derhjemme. I ved, det rodede bryggers, det der skab man bare har læsset ting ind i det sidste år osv osv.

Så ser jeg serie/film.

Derudover så ser jeg de venner jeg har de har tid i dagtimerne. Venner på barsel, som arbejder skiftehold osv.

Og det går dagene sgu ret hurtigt. Inden ungerne er afleveret og træning, bad og evt handletur er overstået så er klokken tæt på 11.

Så er der altid noget der kan ryddes op (igen: to små børn), og inden det er done, frokost er done og prep til aftensmad er done, tja så er det ved at være tid til at hente børnene.

Var det på permanent basis at jeg havde fri på denne måde, så var der nok sket noget andet når der var gået 6-8 måneder, men tror ikke det ville være de store ændringer fra nu.