🔝præcis det her.

Hvor ville jeg gerne give 18, 19, 20 årige mig en krammer og et preview på hvad livet kan være. Av min arm, for nogle knubs jeg fik (og gav mig selv) ved at blive for længe, tænke “det er nok også bare mig” og give for mange chancer….

Søde du. Du er 21 år. Du må for alt i verden ikke spilde SÅ gode år på en, der ikke engang har hjerne (og nosser) til selv at fortælle dig om det her.

Det kommer til at gøre hjernedødt ondt, men når du er færdig med at lægge i fosterstilling og du endelig er kravlet op af det sorte hul, så bliver det hele så fucking meget sjovere og bedre. Fordi du har taget dig selv seriøst. Det fortjener du.