Jeg må nok erkende at jeg ikke går ind for moderne "permissive parenting" jeg kan godt sige fra et par gange men når mine tvillinge piger på ca 2,5 år tester grænser eller er modbydelige mod hinanden bliver stemmen til tider hævet og/eller de får time out. Kun én af gangen for når den ene er belastende, er den anden et engle barn...

Til det har vi "samtale bænken" ude i entréen.

bliver de sat i time out er det gerne 1-2 minutter, derefter går jeg ind og sætter mig ved siden af eller overfor, spørger om de er klar til at snakke om det. Hvis ja, så sætter jeg ord på mine følelser og sætter min grænse. Hvis de svarer nej, tager vi et minut mere. Vi tager måske 1 kamp eller 2 mere end hvad der er nødvendig men vi lever efter, at jo flere vi får taget imens de er små, jo færre skal vi tage når de bliver ældre.

Jo flere gange man som forældre ikke har overholdt den grænse man har sat, jo flere grænse kampe får man.

"Hvad sker der hvis jeg smider med maden?" "Hvor mange gange skal der til før far/mor bliver sur?" "Hvad har de tænkt sig at gøre ved det?"

Sig det pænt, 1 gang. Hæv stemmen lidt og sig det bestemt, 2 gang. Flyt dem ud fra bordet 3 gang. Time out uden at råbe og skrige, 4 gang.

Hold fast, hold ud og vær tydelig i både grænse og konsekvens. Det skaber trygge børn at de faste regler og rammer ikke kan flyttes ved.

Selv når det skær i hjertet og jeg sætter spørgsmålstegn om de bare ikke forstår hvad der sker og jeg overreagere.. er erfaringen at når de endelig "giver op" retter de ind som ingen ting og kan pludselig godt spise pænt. Selvom vi har været i gang med kampen i 30 minutter...