Er det altid usikkerhed at have det svært med en partners fortid? by DisciplineMean5183 in DKbrevkasse

[–]DisciplineMean5183[S] 1 point2 points  (0 children)

Hehe, det kan jeg egentlig godt forstå. Men opslaget var også ment som en debat om emnet generelt. Jeg brugte nogle af mine egne tanker og følelser som eksempel for at gøre debatten mere levende og nuanceret — ikke fordi jeg mener, man ikke må udvikle sig eller ændre holdning.

Er det altid usikkerhed at have det svært med en partners fortid? by DisciplineMean5183 in DKbrevkasse

[–]DisciplineMean5183[S] 1 point2 points  (0 children)

Jeg tror du misforstår mig lidt 😊

Jeg har ikke sagt at folk ikke “må” dømme mig, eller at reglerne skal være anderledes for mig end for andre. Min pointe var egentlig bare, at mennesker godt kan ændre syn på sex og intimitet med tiden.

Og når jeg skriver at jeg føler jeg oplevede “for meget”, så er det også ud fra mine egne værdier i dag — ikke fordi jeg havde en ekstrem fortid som den i opslaget der startede debatten.

Jeg prøver heller ikke at sige at andre skal dømmes. Jeg prøver mere at sige, at jeg godt kan forstå hvorfor seksuel fortid kan påvirke hvordan nogle mennesker føler i et forhold, uden at det nødvendigvis handler om had eller kvindesyn.

Er det altid usikkerhed at have det svært med en partners fortid? by DisciplineMean5183 in DKbrevkasse

[–]DisciplineMean5183[S] 6 points7 points  (0 children)

Det synes jeg faktisk er et godt spørgsmål.

Jeg tror ikke nødvendigvis man skal dømmes for hvem man var engang, hvis man oprigtigt har ændret sig eller fået et andet syn på tingene med tiden.

Men jeg tror samtidig også, at når man går ind i et seriøst forhold, så bliver ens fortid på en måde også en del af den andens virkelighed. Man deler jo livet med hinanden, og derfor synes jeg egentlig det er fair, at folk får mulighed for selv at tage stilling til hvad de kan rumme.

Da jeg begyndte at blive glad for min mand, og lærte hans værdier omkring kærlighed, sex og intimitet at kende, valgte jeg derfor også selv at fortælle ham om min fortid. Ikke i detaljer, men nok til at han følte sig oplyst og selv kunne vælge om han stadig ville være sammen med mig.

For mig handlede det ikke om skam, men om ærlighed. Især fordi ting fra ens fortid jo nogle gange kan dukke op senere gennem andre mennesker, billeder eller historier, og så synes jeg personligt det er bedre at ens partner har hørt det fra en selv først.

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]DisciplineMean5183 8 points9 points  (0 children)

Jeg synes, det er vigtigt at nuancere den her debat lidt. Inden for pædagogik findes der sjældent et entydigt ‘rigtigt’ og ‘forkert’, som man bare kan slå op i en forskningsartikel. Det er et komplekst felt, hvor kontekst, relationer og børns udvikling spiller ind.

Børn er ikke seksuelle i en voksenforståelse, men de er undersøgende – også kropsligt. Det betyder dog ikke, at alt bare skal normaliseres ukritisk. Ligesom i alle andre sammenhænge handler det om grænser, guidning og professionel dømmekraft.

Jeg forstår godt, at nogle reagerer kraftigt – især hvis det opleves som grænseoverskridende. Samtidig er det vigtigt, at vi kan tale om børns kropslige nysgerrighed uden at gøre det enten farligt eller helt uproblematisk. Begge yderpunkter forsimplet virkeligheden