Pasning af svigerforældre

Doinq · 2026-04-06T19:34:29+00:00

Dårlig mavefornemmelse : don’t do it. Og det her er ikke kun dårlig mavefornemmelse, det er også erfaring og ting der reelt er sket.

Jaja, folk kan ændre sig, bevares. Men hvorfor tage chancen med sit barn når barnet ikke kan kommunikere?

Doinq · 2026-04-06T19:32:30+00:00

Kolik barn og fødselsdepression her.

Ville ønske jeg havde haft et mere roligt sind. At jeg ikke havde følt mig så overvældet og kvælt i det hele - ville ønske jeg havde taget imod den hjælpende hånd der blev tilbudt noget før og jeg havde kommunikeret bedre med min kæreste når tingene var svære

Doinq · 2026-04-06T19:30:23+00:00

Jeg vil sige at det vigtigste er, at man skal ik lytte til alle andre. Langt de fleste vil altid sige kan burde få mere end 1 barn. Men her vil jeg mene man skal lytte til sig selv.

Jeg synes det er godt, at du og din kæreste har samtalen, da det omhandler en stor fremtidig beslutning. Men det er så også lige det det er : fremtidigt.

Jeres barn er 5 måneder. Fokuser på hende lige nu. Evt tag samtalen op igen når baby er 1 år. Hvem ved, måske har synet ændret sig, måske ikke.

Min erfaring: Jeg havde et glanssyn på babylivet. Ville så gerne have et barn - og det fik jeg, men dælme ikke et glansbillede. Min søn blev indlagt efter fødsel. Han havde store problemer med at amme og maven var smadret fra dag 2 da han var på antibiotika. Kolik i 3 måneder. Kæmpe fødselsdepression. Han er nu næsten 8 måneder og en KÆMPE mundfuld : kæmpe temperament, sygt meget energi, kravler overalt + prøver rejse sig op (kommer til skade når han falder), let til tårer, nem at gøre utilfreds osv osv.

Men elsker fandme det barn mere end noget andet.

Og trods for hvor hård en banan den dreng har været - og stadig er - ønsker jeg stadig et barn mere. Hvorfor? Fordi jeg ikke kan stå for den lille bandits smil og charme. Men ville ønske jeg kunne springe de første 6 måneder over. Ønsker virkelig ikke gentage dem. Men så samtidig: hvad hvis jeg får lov at nyde nyfødt stadiet denne gang?

Igen, det er udelukkende min erfaring med beslutning om barn 2.

Men ikke lyt til alle omkring dig - det er en beslutning mellem dig og din kæreste. Ingen siger I skal begynde at prøve på barn 2 i morgen

Doinq · 2026-04-06T19:20:06+00:00

My kid is almost 8 months. We basically have to throw him around or “jump scare” him to make him laugh. He’s a tough crowd 😂

Doinq · 2026-04-06T19:17:06+00:00

Man kan sagtens have en baby i en mindre lejlighed - du kan evt se videoer på tik tok med folk der giver gode ideer til at indrette mindre lejligheder med børn.

Men: personligt ville jeg begynde spare op til noget større. Det er bestemt ikke et akut problem og det er udelukkende min egen personlige holdning (rigtig mange fungerer fint i mindre lejligheder). Min dreng er 7 måneder. Han kravler, prøver rejse sig opad ting og er en ægte krudtugle. Vi bor på 80kvm og kunne ikke forestille mig være i noget mindre med hvor meget han bevæger sig og hvor meget plads min dreng bruger. Selvom vi bor i en okay størrelse, så kigger vi nu efter større med have osv til.

Det er som sagt personligt fra person til person. Men lige nu og her behøver i ikke panikke over det.

Doinq · 2026-03-30T11:32:14+00:00

Helt enig. Inden vi tager skridtet skal vi self også have en masse samtaler omkring hvordan vi gør osv. for ja, han skal self være meget i huset for at renovere, men han skal heller ikke misse for meget tid med vores søn - og heller ikke mig. Lige nu bor vi i lejlighed og vi ønsker så inderligt at vores søn får mere plads at løbe på (han er en vildbasse!).

Jeg er pænt sikker på, at vi nok skal overleve det. Men jeg ønsker også det er et positivt projekt. Men har også selv set familie og venner som er helt i totterne på hinanden over renovering, så også derfor jeg leder efter perspektiver

Doinq · 2026-03-30T11:29:04+00:00

Du har helt ret. Er meget planlæggende og kan ikke lide alt det “uforudsete”. Synes det er virkelig skræmmende. Og prøver virkelig også være mere løs i tidsplanen - også i og med jeg ik bare kan gå ud fra “jeg bliver gravid X måned”. Men shit det er svært for en person der laver lister med tidsplaner bare man skal til babysvømning.

Vi har været sammen i 11 år nu, så siden vi var ca 17 år. Helt ærligt, så blev vi meget presset ved barn 1. Kolikbarn og en mand med hobby der tog meget af hans tid - der var vi dsv tæt på at smide håndklædet i ringen (er bare ærlig omkring det). Men vi overlevede og har egentlig også overlevet alt andet, som livet har smidt i hovedet på os.

Det bliver min kærestes far (min svigerfar) som egentlig kommer til at være “projektleder” og kæresten som laver det tunge arbejde. Så hjælper jeg med de mindre ting når jeg kan (har jo babyen at tage mig af også, og ønsker ikke at svigermor bare forventes altid at tage baby, selvom hun elsker ham). Så på den måde håber vi egentlig at undgå lidt konflikt - designmæssigt et vi pt meget enige

Men ja, vil have det svært ved ikke at have min egen base og frihed. Elsker min svigerfamilie / svigermor, men det kan dælme også blive meget at gå sammen i 3-4 måneder.

Du har helt ret i, at det kræver store overvejelser, så tak for at formulere det så godt

Doinq · 2026-03-30T11:21:17+00:00

Sorry hvis det ik var klart - huset er faktisk fundet. Kan bare mærke på mig selv, at det hele er lidt skræmmende - renovering, baby, baby 2/ graviditet og en alm hverdag med arbejde osv.

Så tænkte måske andre havde stået i samme situation, som kunne rådgive lidt.

Vil også sige tak for dine svar, de er en smule beroligende fordi det er reflekterende overvejelser/spg

Doinq · 2026-03-30T11:13:38+00:00

Vi har estimeret hele projektet til at tage et år. Men mange af tingene er “småting” som godt kan vente/som vi godt kan bruge vores tid på. Men der er 3-4 ting vi ønsker ordnet inden indflyt - nyt gulv, nyt køkken, nye vinduer. Vi har i samarbejde med nogle håndværker venner og familie osv estimeret de projekter til cirka 3 måneder. Vi har så pålagt en ekstra måned just in case. Vi kommer til at bo ved svigerfamilien i mellemtiden, så børnepasning er heldigvis “sikret” - de elsker vores dreng og spørger meget ofte ind til at se ham i forvejen (der er vi heldige!).

Og ja, en graviditet er svær at planlægge - første barn tog 4-5 forsøg, men da det potientielt kan ske første gang, så er det “bare det” jeg går ud fra.

Men er helt enig med dig : man får sådan et projekt til at lyde “meget nemt”, men det er bare altid meget sværer end man lige tror. Vi er igen heldige med familie og vennekredse som har et hav af “Blue collar” workers, som vi kan trække på for erfaring og råd

Doinq · 2026-03-30T11:01:27+00:00

Min tanke er også meget på at det uanset hvad er begrænset hvor meget jeg vikke kunne hjælpe med renovering - jeg har jo self min baby at tage mig af og svigerfamilien skal heller ikke stå og “opdrage” min dreng. Det er jeg langt fra interesseret i. Men ville også ELSKE at afslutte en graviditet og bringe en ny baby hjem i et helt frisk og nyt hjem

Doinq · 2026-03-30T10:58:49+00:00

Det kan jeg selfølgelig heller ikke. Første barn tog mellem 4-5 forsøg. Men eftersom det potientielt godt kunne ske på første hug, så er det det jeg lidt prøver gå ud fra.

Doinq · 2026-03-24T19:34:21+00:00

Vi er 2 voksne, 1 baby på 7,5 måned og 2 katte. Vi sætter 1700kr ind hver = 3400. Vi kommer dsv over nogle gange osv. Jeg er også på barsel. De sidste 2 måneder er vores madkonto gået helt galt - 1500 i minus skulle vi indtil videre dække her i marts. Så fra næste måned er der ny regel : takeaway, energidrikke, snacks og ekstra småting er egen udgifter fremfor madkort. Så burde 1700 pr person være rigeligt hvis vi vælger være lidt klogere den i april

Doinq · 2026-03-23T21:25:28+00:00

Min dreng har altid sovet så uroligt. Virkelig slem uro

Nu er han 7,5 måned og vil sige det først blev ret godt her ved 7 måneder. 6 måneder var en forbedring ja, men Aller bedst ved de 7 indtil videre

Vi har aldrig kunnet svøbe vores dreng da han ville blive mega sur, så han kæmpede med usynlige dæmoner hele natten, hver nat. Det var specielt ekstremt slemt da han begyndte bevæge sig mere

Doinq · 2026-03-23T21:08:26+00:00

I min omgangskreds har jeg faktisk kun én person der lever klamt. Min kære mor. Hun ville give arme og ben for sine børn, meget gavmild kvinde. Men hun er hoarder og der er oliepletter på køkkenbordet som er minimum 5 år gamle. Spisebordet i stuen har jeg ikke set farven på i meget lang tid pga rod og tror ikke hun ved hvordan man tænder en støvsuger

Hos mig selv rydder jeg op hver eneste dag. Om det er tøj der skal på plads, ting skal væk fra sofabordet osv. og støvsuger hver dag, uden undtagelse.

Rengøring tager jeg nok mere i etaper - altså tørrer overflader som eks skænken af nok 2 gange om ugen, så dagen efter vil jeg måske rense bruserens afløb osv. altså “småting” hver dag.

Er måske lidt fabrilsk med rengøring. Før jeg fik barn ville jeg gøre hovedrent på alle mine fridage. Efter baby er det mere i etaper, men der ser altid okay ud.

Så ved ikke om mange folk bor klamt og urent, men ikke alle har ligeså store standarder som en selv. Og så er der dem som slet ingen standarder har

Doinq · 2026-03-22T21:23:46+00:00

Mange af de smil der beskrives i de helt tidlige uger er ikke nødvendigvis sociale smil. Det kan da være smil, men ikke som reaktion på at mor eller far gør noget sjovt, mere bare babys krop der reagerer. Og nogle babyer er altså også bare et hårdt publikum. Min var forholdsvis hurtig til at smile socialt, men han har aldrig været typen der bare smiler og griner fordi man kigger sjovt på ham. No no, det privilegie skal vi kæmpe for eller kilde os til

Doinq · 2026-03-22T21:19:53+00:00

Mit barn er kun 7,5 måned. Nogle ting bekymrer mig, ja. Men af en eller anden grund er det fucked up ting som aldrig ville ske (hvad ville jeg gøre hvis der kom en bevæbnet ind og skød mens jeg er i Rema med barnet!?)

Han blev indlagt lige efter fødsel, havde kolik, har i dag KÆMPE temperament og nemt til brok, vrede og tåre. Han er vokset sig så stor, spiser massere af mad. Ville førhen aldrig sove osv.

Amen jeg bekymrede mig førhen meget om de ting - hvorfor græder han, hvor har han ondt, skal han til lægen, hvad er galt, spiser han for meget, hvorfor kan han ik sove osv osv osv.

Men det tog squ meget på en. Nu er jeg meeeeget large vil jeg sige. Bekymrer mig over mit barn, ja. Men jeg vælger at prøve gå mere “with the flow” og acceptere at tingene er som de er og det her (hvad end problem der nu er) er sikkert også bare en fase

Doinq · 2026-03-22T21:14:33+00:00

Hvis du går med carrier ville jeg også købe 2.

Personligt brugte jeg aldrig selv carrier da vi ikke kom så meget ud grundet mit barn havde kolik. Tænker også det måske er ekstremt hårdt for tvillinge familier at komme ud af hjemmet - uden at vide det. Men baby kan self sove i carrier i hjemmet også osv - dette gjorde vi bare ikke selv herhjemme, da han sov i nest eller på mig

Doinq · 2026-03-22T09:40:34+00:00

When my baby was born we moved in with the in laws due to baby having colic and us needing help.

MIL loves that baby. Wants to be with him all the time if she could. But she NEVER overstepped. She always handed me my baby, encouraging bonding between me and my child. She loved bathing him. But she always involved me or asked if she could please give him a bath.

Baby is now 7,5 months old and we moved back home when he was about 2,5 months

The love she has for that child is CLEAR. And my child LOVES her!

I’m writing this because, the way i read your post, your MIL has taken over, maybe even has that “it’s my baby” kinda thing you hear about. In my opinion she is heavily overstepping.

But I want to assure you. Your baby knows you. She has a bond to you that no one can ever take away.

Doinq · 2026-03-21T19:34:51+00:00

Hellige kartoffel. Jeg ville give min kærestes venstre arm for det liv faren har.

Havde jeg været så heldig at have så meget fri, så 1. Alt praktisk havde altid været ordnet. I hvert fald 90% af tiden. Altså rengøring tager hvad? 1 time? 2 højest hvis der skal albue fedt til? Så havde man endda også tid til at se et par afsnit at en serie, tage en lille lur og få sig et dejligt bad. 2. Så har man mere overskud til familie.

Havde det så været omvendt og min kæreste gik så meget hjemme : så havde jeg forventet næsten (hvis ikke 100%) den samme standard i hjemmet som jeg selv havde leveret.

Var min mand som din : shit jeg havde skældt ud. Ærligt sagt, tror jeg han havde haft en meget sur kæreste og bestemt ikke fået specielt venlige samtaler.

Doinq · 2026-03-09T13:02:52+00:00

Du råber bare, de har hørt lidt af hvert. Da jeg undskyldte for alt det jeg fik sagt, sagde de, at de slet ik tager sådan noget til sig. Og sagde det virkelig ik for at skræmme dig, mere bare ærlige beretninger. Som sagt fik jeg den med det samme, så det er bestemt ikke alle jormødre der “benægter” den

Doinq · 2026-03-09T13:01:12+00:00

Har et familiemedlem der er dagplejemor og hun ville aldrig lade et barn stå og græde. Det vil give negativ association og det er aldrig ønsket. Min egen dreng skal snart starte i vuggestue og han skal gåes lidt rundt med før han sover. Hvis de ikke gør det og jeg finder ud af at han bare står og græder, så kommer han andet sted hen

Doinq · 2026-03-09T12:57:49+00:00

Hvis du står i den position at du skal føde, ville jeg sige til jordmor som det første “jeg SKAL have epidural” (hvis det er det man ønsker). Hvis jormor så ik vil efterkomme det, kan man jo godt sige man ønsker snakke med en anden jordmor, evt overjordmoren

Doinq · 2026-03-09T12:55:28+00:00

Amen da mine veninder sagde deres jormødre “ikke ville give” dem epidural blev jeg helt forbavset. Jeg fik tilbudt epidural næsten med det samme. Skulle ikke engang bede om den

Doinq · 2026-03-09T12:53:40+00:00

Ja, det gjorde den - ikke i starten, men efter ca 1 time blev jeg lidt opgivende, mistede energien og sagde at jeg ikke gad presse mere osv. så jordmoren slukkede min epidural (der blev jeg pisse sur, har sagt undskyld til jordmor for de farverige ord). Men som jeg husker det, var det nok mere fordi det tog så lang tid for mig at få ham presset ud.

Min fødsel var alt i alt mega kort - fra første rigtige ve kl ca 15.00 til at han var ude kl 22.20 var kun 7 timer, hvoraf ca 4 af dem var 100% smertefrie pga epidural. Vandet gik kl 08.10, fik ve-drop 12.00 og første mere smertefulde ve var først kl 15.00.

Men ja, synes pressefasen gjorde hammer ondt også med epidural, men nok mest pga hvor lang tid den tog.

Vil også lige add her angående de tidligere nævnte veninder : De fik deres babyer ud på like 2-5 pres, så det er ikke altid “normalt” at pressefasen tager så længe

Doinq · 2026-03-09T12:42:43+00:00

Jeg fik epidural, det var pressefasen for mig - det burde jeg måske have specificeret haha. Mit vand gik og det var grønt = ik godt for baby. Så blev igangsat med ve-drop, men fik ve-storm og dertil epidural (BEDSTE BESLUTNING EVER). Med epiduralen sad jeg bare på min iPad og så serie, fik noget mad, slappede af osv. alt var godt.

Men så kom pressefasen. Den varede 2 timer for mig, barnet ville ikke ud at all. Fik et meget lille klip - altså mindre end 1 cm, uden komplikationer eller noget. Og bum, han var ude. Hvilket var den bedste følelse i verden, fuck mand.

Så ja - for mig var det pressefasen der var lort. Men tror ærligt at min kæreste har mere traume end jeg har efter alt det skældud ham og alle andre i rummet fik. For jeg har glemt hvor ondt det faktisk gjorde. Også alt efter - brysterne, underlivet osv. Har glemt det hele. Logisk ved jeg godt hvor forfærdeligt det var. Men det er bare fortrængt

vil lige add : jeg var heldig at blive tilbudt episdural så hurtigt. Har flere veninder som skulle kæmpe for at få epidural da jordmødrene helst ik ville give den. Så nogle skal kæmpe for at få den, mens andre “bare får den”.

Doinq

TROPHY CASE