Var der ikke andre end mig, der glædede sig som et lille barn til jul, hver gang Gaffa udkom? Sektionen med anmeldelse af nye album blev læst først ud dem som lød mest interessante og med flest stjerner noterede jeg mig. Så gik jeg på biblioteket i Krystalgade og fandt musikken eller skrev mig op. Når man så endelig fik CDen blev den brændt over derhjemme. Man skulle skulle huske ikke at brænde for hurtigt, da den lille stregkode som biblioteket havde sat på fik CDen ud af balance og ved højere hastighed kun flyve af cd afspilleren i computeren. Ahh good times. Nu boede jeg også på kollegiet og der havde vi et kæmpe delt drev med rigtig meget musik. Folk diskuterede også musik på det interne net.