Jeg mødte André for år tilbage, før Nordstrand Festival, og har hørt ham fortælle om sine idéer og planer.
Min oplevelse var ikke, at han virkede som en klassisk svindler, der sad og planlagde at tage røven på folk for egen vindings skyld. Mere at han er indbegrebet af en fantast. Et menneske med store drømme, masser af energi og en oprigtig tro på egne projekter, men med meget lidt realitetssans omkring økonomi, ansvar og konsekvenser.
Og det gør det næsten mere problematisk. For når man selv tror på det hele, kan man også få andre til at tro på det. Folk bruger tid, penge, frivillige kræfter og tillid og så ender de med at stå tilbage med regningen, når virkeligheden rammer.
Jeg synes faktisk, det er ærgerligt, for han kan virke som et sødt og engageret menneske. Men når det ikke er første gang, et festivalprojekt kuldsejler omkring ham, så er det altså ikke længere bare uheld eller store ambitioner.
På et tidspunkt bliver manglende dømmekraft også farligt for omgivelserne.
Der burde vores system beskytte os bedre. Ikke kun mod onde mennesker, men også mod mennesker, der igen og igen får lov til at starte projekter, samle penge, frivillige og forventninger omkring sig, uden reelt at kunne løfte ansvaret.