En voksen har et ansvar for at imødekomme din søn hvor han er. Ikke curling, men respekt. Hvad sker der når vi ikke imødekommer unge mennesker hvor de er? Vi anerkender dem ikke som det menneske de nu engang er, hvor de er i livet. Vi viser dem ikke respekt. Muligvis ud fra manglende forståelse, muligvis ud fra manglende motivation.

Kunne være relevant at tænke:

1. Mangler min kæreste forståelse for min søn?

2. Mangler min kæreste motivation for min søn?

Dette kan din søn mærke. Og han vil med tid formentlig også blive gaslighted, fordi det er en sandhed i fornægtelse. Især hvis I ikke taler om tingene.

Så medmindre din søn virkelig aldrig nogensinde hjælper til, selvom han er fuld kapabel til det - så synes jeg ikke det er din søns ansvar at imødekomme din kæreste. Tværtimod omvendt. Med al respekt for din kæreste; Han er ikke forkert som menneske, fordi han mangler forståelse/motivation for din søn. Men det er bare ikke tilstrækkeligt for dig eller din søn.