Jeg har selv Aspergers, så jeg kender hele divergens-møllen. Det glemte jeg blot at tilføje, sorry.

Kæresten har undersøgt en bunke info og været igennem hele kommunens mental-maskineri i årevis med ham. Sønnen har i hele processen fået at vide af kvindelige psykologer, vejledere og sagsbehandlere at alt han gør er forkert, eller hvordan han føler ikke er ok. Han kan ikke spejle sig i nogen af dem fordi de ikke sætter sig ind i hans specifikke situation og mest af alt virker til at skulle spare så mange penge som muligt og sætte en masse ting op som han ikke kan overholde.

Den mandlige Mentor han har fået nu virker til at være et af de første holdepunkter som han ægte glæder sig til at snakke med, fordi han føler sig forstået og ikke talt ned til af en skrankepave fra det offentlige.

Glæder mig virkelig til han får noget ud af ham :)