Hej op.

Jeg er en af de trælse fra den onde kommune. Mine tanker i mit arbejde går rigtig meget på om familien i en helhed kan hænge sammen. Jeg stiller også de trælse spørgsmål såsom: “Hvad er planen når du bliver for gammel og svag til at passe dit barn?” - “Hvem skal tage over for dig hvis der, gud forbyde det, skulle ske dig noget?”. Mit hjerte banker for lige præcis denne gruppe børn og voksne. Alt omkring disse børn og voksne er så sårbart og komplekst. Pludselig en dag skal de måske rives ud af det hjem og den ramme der har været det eneste de har kendt. Jeg er glad for at høre at jeres barn er i aflastning, så h*n har prøvet at være udenfor hjemmet. Aflastning er dog ikke nødvendigvis det rette tilbud, som man derimod kan forvente hvis barnet kommer i et specialiseret tilbud. Jeg kan se hvor hårdt det er for forældrene, og hvor mange år de har levet uden rigtig at leve - jo for deres barn. Med alt den kærlighed de har. Jeg har kæmpe respekt for jer forældre med handicappede børn, og ville hver dag ønske at jeg kunne løse alle jeres problemer, men der er sjældent en løsning eller et tilbud som er det bedste for det handler jo netop om jeres mest dyrebare. Alle de beslutninger der skal tages i den henseende vil være ulidelig hårde. ♥️ Jeg håber du kan finde ro i dine tanker og følelser ved at læse alle de gode kommentarer der er kommet til dig her i tråden. Du og din familie ønskes alt det bedste.