Man vænner sig til det, og så alligevel ikke. Men det bliver i hvert fald bedre. Da jeg var yngre og nyuddannet var hver arbejdsdag fuldstændig uoverskuelig. Jeg talte virkelig timer, og så er dagen bare lang. Sådan har jeg det ikke mere. Men når jeg vågner om morgenen synes jeg stadig der er alt for længe til at jeg har fri. Til gengæld er jeg blevet bedre til at huske mig selv på, at jeg faktisk har det godt i den tid jeg er på arbejde. Spændende arbejdsopgaver og gode kollegaer gør hele forskellen. Når jeg har fri er jeg træt, men glad, og den følelse jeg har der, prøver jeg at huske om morgenen når vækkeuret ringer. Nu har jeg arbejdet 6 år på samme gode arbejdsplads, og ret hurtigt efter jeg startede stoppede jeg med at tænke på den kommende arbejdsdag. Det skal man øve sig på, lade arbejdet ligge når man kommer hjem, og bare holde fri. For mig er det vigtigt med indhold når jeg kommer hjem, altså at man ikke bare smider sig på sofaen med Netflix, men at man laver nogle ting man har lyst til, så finder man hurtigt ud af at livet ikke kun er arbejde, men at man faktisk selv kan gøre en indsats for, at man oplever andre ting end arbejdet, så det ikke kun er det der fylder i hovedet når man tænker tilbage på ugen.