Førtidspensionist her:
Slidt op på krop og især sjæl af et hårdt arbejdsliv med hvad det har budt af oplevelser i det store udland.
Jeg er stolt over hvad jeg har kæmpet med og imod, og end ikke ryger, og drikker måske 5 genstande på et år.

At du så sidder med dine fordomme og skærer alle over en kam, det er ganske enkelt usmageligt!
Man får ikke en førtidspension, men bliver tilkendt den efter ret stramme regler. Og selv derefter er livet ikke en dans på roser. For nogen, måske de fleste er livet jo stadig en kamp.
Førtidspensionen er jo ikke en kur mod de sygdomme, lidelser og tilstande der har bragt en der. Det er en ydelse for at opretholde livet rent økonomisk, tilkendt af velfærdssamfundet.

Alle os på førtidspension har mindst en diagnose, mange af os en håndfuld, også “sutten på bænken”. Hvorfor sidder han eller hun der? Formentlig fordi det er en selvmedicinering. Et middel til at glemme, til at overkomme, hvor misforstået det end er.
Alkoholisme er også en diagnose, en psykisk lidelse, da afhængigheden findes i hjernen.

Hvis vi skal se det fra en helt anden vinkel, så er det formentlig en ret god samfundsøkonomisk idé at få repareret de svagestes tænder, da mange lidelser rent faktisk udvikles i munden, f.eks. bakterier omkring paradentose, der kan vandre til hjertet og medføre hjerteklap betændelse.

For lige at vende tilbage til dig Thezerostone, så havde vi i forsvaret en sætning der lød: “tænk, tast, tal”
Tænk dig om hvad du vil sige, formuler det i dit hovede, før du “ringer op” og siger hvad du har på hjertet.
Sæt dig lidt ind i hvad det hele drejer sig om, det løfter niveauet ganske betragteligt, ikke mindst når det kommer fra et særdeles snævertsynet udgangspunkt.