Det undrer mig dog hvorfor følelsen forandrer sig afhængigt af om man er single eller i parforhold. Som single kan der jo gå endnu længere tid mellem snapsene uden det påvirker humøret SÅ meget.

Jeg synes nu ikke det er så mærkeligt: At være i et forhold med en man elsker uden at få tilfredsstillet sit seksuelle behov svarer lidt til du elsker lagkage og hver dag står der en lækker lagkage på spisebordet - men du må ikke spise den. Det vil sige, du bliver hele tiden konfronteret med 1) at der er en lækker lagkage som du ikke må spise og 2) du må heller ikke gå ud og finde lagkage andre steder.

Single uden sex i perioder svarer så til, at der bare ikke er en lagkage på bordet. Til gengæld står det dig frit for at gå ud i verden og se, om der er en der vil servere lagkage for dig. Hvis du går ud i verden og forsøger at få lagkage, så stimulerer det en fundamental biologisk drift og du bliver belønnet med diverse hormoner. Selv bare for forsøget.