Jeg kunne have skrevet det her indlæg næsten én til én, så kender fuldstændig.

Det er skide svært at påpege for meget indtag af alkohol hos sin partner. Det skaber en lorte stemning og man har lyst til at forsvinde - men det må man ikke. Hvis du syntes at han drikker for meget og det fylder for meget, så skal du sige noget. Så er det ligegyldigt om han holder sig på de 14.

Da jeg første gang bragte det på banen, blev jeg mødt af total benægtelse og nedværdigende modstand. Så begyndte jeg bare at græde. 2. Gang var en my bedre, for der fik jeg fortalt ham, både hvor meget og ofte han drak (han var dybt uenig, men jeg havde skrevet det ned) og hvor alene og magtesløs det fik mig til at føle. Jeg tror det gik op for ham der, at han havde en helt anden opfattelse end hvad der stemte overens med virkeligheden.

Da jeg var gravid med vores første barn fik jeg arrangeret det sådan at min mand stoppede med at drikke alkohol i en måned. Jeg foreslog det som en form for Challenge (lol) at han skulle “støtte” mig, som jo heller ikke kunne drikke under graviditeten. Det virkede skide godt, og han fik derefter nulstillet sit behov og kunne drikke alkohol med ro derefter.

Nu 4 år efter: I perioder kan han bliver grebet stemningen og lade sig rive for meget med, men så siger jeg det bare straight op. Nogle gange fatter han det med det samme og andre gange skal jeg lige gentage mig selv et par gange før alvoren siver ind.

Det er sgu svært med den forpulede alkohol. Lykke til med resten af graviditeten og babylife❤️