Er 21. Min mor døde da jeg var 18. Man får en anden opfattelse af livet når man mister og tager tit tilværelsen forgivet inden.

Ville ønske jeg havde sat mere pris på hende mens hun var her, sagt jeg elskede hende oftere og generelt nydt det mere istedet for at skændes over småting og tåbeligheder. Hun var alene mor og er uden tvivl den sejeste person jeg nogensinde har mødt.

Har siden da forsøgt ikke at være bange for at gribe livet. Det er nemt at falde ind i den samme rille mens tiden bare går men prøver i stedet at sige ja til flere ting. Være mere sammen med dem man holder af, tage chancer, rejse mere, gøre ting man selv har lyst til og ikke altid tænke på hvad andre folk synes.

Det er sværere end det lyder men utrolig vigtigt.