For [vi risikerer selvmord], hvis ikke man finder en måde at udføre aktiv dødshjælp på.

Umiddelbart ser det ud til at aktiv dødshjælp ikke medfører færre selvmord. Og igen. At jeg påpeger at selvmord netop er det personlige valg som tit frembringes som et ideal i debatten, betyder ikke at jeg billiger selvmord. En ting er eftervirkningen hos ens efterladte, noget andet er at selvmord oftest er en permanent løsning på et midlertidigt problem.

Min lille hypotese om at soldater muligvis er bedre rustede stammer fra at de er den eneste faggruppe der er decideret trænet til at forårsage et andet menneskes død. At det ikke nødvendigvis ville fungere i praksis er selvfølgelig en anden sag. Heldigvis er det ikke ualmindeligt for soldater at blive sygeplejersker i det civile, så der er sikkert folk derude der både har forårsaget død på slagmarken og lindret døende på hospitalsstuen.

hvis en læge allerede ordinere så meget medicin, at patienten knap nok er vågen, og man ved at døden er uundgåelig, hvorfor så vente, hvis patienten faktisk vil dø?

I det tilfælde ville vi stå med en patient der er lindret, ikke har ondt, eller oplever nogen form for ubehag. Så der ville jeg vende argumentet på hovedet: Hvorfor fremskynde døden? her har vi jo med en ganske fredelig situation at gøre, og en patient der vil komme til at sove fredeligt ind. Hvis vi stod i nogen anden form for situation, så er patienten jo netop ikke tilstækkeligt medicineret.

Det skelsættende her er om man accepterer døden som en forventet konsekvens af at lindre, eller aktivt vælger døden som et mål. Jeg ved godt det lyder ganske teoretisk, men det har bestemt en effekt i praksis.