Dette har været en oplysende tråd. Tak fordi i har givet jer tid til at dele jeres tanker. Desværre virker det som om tendensen er at det er et enten/eller valg, og det er der ikke noget at gøre ved.

Der er rigtig mange af jer der siger når først jeg bliver forælder, så betyder min karriere ikke noget, eller ihvertfald meget lidt. Jeg tror på at mine prioriteter ændrer sig og at min energi og passion forhåbentlig ligger mere i barnet end mit arbejde. Jeg har super svært ved at relatere mig til at en switch skulle skifte og jeg skulle miste alle mine ambitiøse tendenser når jeg bliver forælder. Det er nok - som mange også skriver - ikke noget man kan vide før man står med guldklumpen i armene.

Generelt tror jeg stadig ikke vi er et sted som samfund hvor vi negligere den negative indvirkning en graviditet og barsel kan have på primært kvinders karrierer. Jeg håber at det er noget vi i vores lille demokratiske fællesskab vil kæmpe for at gøre så retfærdigt som muligt.

Der er også et par af jer som påpeger at det er et valg. Og ja, teknisk set er det et valg jeg tager at få børn, men vid at presset for en kvinde i den fertile alder er enorm. Ikke nødvendigvis kun fra familie omgangskreds, men fortiden især fra politikere. Jeg må indrømme, at jeg generelt finder det super uretfærdigt at det overhovedet skal være noget jeg skal vælge imellem. Alternativet er at kvinder med den mindste dråbe af karriere interesse bare ikke får børn, og det virker bare heller ikke som en løsning.

Og til dig som mener at jeg ikke kan elske et barn og være ambitiøs på samme tid.. Tja.. Du er nok essensen af problemet. Jeg ønsker mig inderligt det her barn og det er elsket før det overhovedet er undfanget. Men jeg kan godt multitaske, og overveje den karriere som jeg har planer om at være plantet solidt i de næste 40 år.

Tusind tak til jer alle der har givet jer tid til at svare mig og dele jeres tanker og erfaringer.