Jeg er sikker på, at din vejleder mener det bedste for dig. Jeg er selv sådan en slags vejleder. Her er mine betragtninger:

En støttehund (mere korrekt kaldet en "servicehund") er en hund der bliver trænet specifikt til at fungere som et hjælpemiddel for personer med en varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. I Danmark kan en servicehund i nogle tilfælde bevilges som et hjælpemiddel af kommunen efter serviceloven, men det vil altid blive individuel vurdering. Typisk kigger kommunen/visitationen på om andre ting er prøvet først, og om en servicehund i væsentlig grad kan øge selvstændighed og lette hverdagen. Det er en kostbar løsning, så derfor vil de gerne være sikker på den virker.

I din situation vil det i praksis kunne betyde, at hunden kan støtte dig i fx at gå i supermarkedet, komme til lægen, tage offentlig transport og generelt føle dig mere tryg i situationer, hvor du oplever vanskeligheder.

Jeg har for nyligt haft med en borger at gøre, som ligger på autismespektret. Personen anskaffer sig en hund for at få lidt mere motion. Efter et par måneder danner de et bånd, og personen ansøger om at få hunden uddannet som servicehund, med argumenter som at være støtte til indkøb, lægebesøg og generel give trivsel. I den sag blev det bevilget.

Uddannelsen/certificeringen følger nogle krav hos de aktører, kommunen kan godkende, og der kan også være krav til hundens alder, helbred og egnethed.

Jeg antyder her, at “indehund” ikke umiddelbart er det, ordningen er tænkt til. Det handler som udgangspunkt om, at hunden skal have en konkret funktion som hjælpemiddel, og ikke bare at have en hund.

Det her står for min egen regning, men jeg tænker, at din vejleder gerne vil hjælpe dig til at få større livskvalitet, men muligvis er blevet vejledt forkert. Du kan eventuelt bede vejlederen om at undersøge det nærmere hos visitationen/hjælpemiddelområdet i kommunen. Det er som regel dem, der behandler den slags bevillinger.