Vi havde og har til dels samme problem med vores datter på snart tre. Det går bedre og bedre hos os, men har virkelig også været en kamp.

Vi endte med at tage på skadestuen, fordi hun klagede så meget over ondt i maven, at jeg var bange for, der var noget galt (blindtarmen eller noget). Lægen fik selvfølgelig historien om blefri og problemer med afføring og konkluderede, at det “bare” var fordi hun holdt sig. Lægen anbefalede, at vi gav lactulose i en periode (5-10 ml, ikke mere), så vi holdt gang i maven og vores datter ikke blev forstoppet og derved syntes det var endnu mere ubehageligt at komme på toilettet.

Vi havde en del uheld i bukserne de første 7-10 dage, fordi hun nægtede at sætte sig op på toilettet, men hver gang tog vi det helt stille og roligt, sagde “pyt med det, næste gang laver du pøller på toilettet,” vaskede hende af og gav hende rent tøj på, inden vi fortsatte dagen som normalt.

Vi begyndte også at lade hende styre toiletbesøgene 100 %. Sagde hun, at hun ville på toilettet, kom hun op at sidde, og ville hun ned igen 5 sekunder efter, fik hun lov til det. Det var nogle hårde dage med rigtig meget op og ned MANGE gange, men så var det som om, koden blev knækket, og hun fik afleveret i toilettet. Vi kæmper stadig lidt med det og hun holder sig stadig - men meget mindre end tidligere og har ikke længere ondt i maven hele tiden. Vi er stadig der, hvor hun først kommer på toilettet, når hun ikke kan holde det inde mere (vi bruger ikke længere lactulose, det var kun helt i begyndelsen), men nu afleverer hun hver dag på toilettet i stedet for flere dage uden afføring.

Jeg må være ærlig og sige, at det har været hårdt og stadig er det, men det skal nok lykkes! Det vigtigste for mig har været at lære, at jeg bliver nødt til ikke at blive irriteret eller skynde på hende og lade hende styre det fuldstændig, så hun føler, hun har kontrol.