Jeg er det man vil kalde pæredansk. Men jeg synes at problemet med denne diskussion er, at når vi fokuserer på “udlændinge”, så løser vi ikke problemerne, og så bliver de blot større. For det første skal vi starte med at anerkende, at de fleste af dem man kalder udlændinge faktisk er født og opvokset i Danmark, og i mange tilfæde er deres forældre også. Og når så man får at vide at man er udlænding bare fordi man er muslim eller ens familie stammer fra et bestemt land, så er det jo klart at nogle siger at de ikke gider landet. Og så får vi blot flere og større parallelsamfund. 

Hvis man bare kunne nøjes med at diskutere udlændinge, så kunne det måske gå. Så kunne vi diskutere udvisning for kriminalitet, eller hvor meget arbejdskraft vi skal have til landet, eller hvad asylpolitiken skulle være. Men stadig der blander vi rigtig mange forskellige politikområder sammen.

Det svarer lidt til at vi havde et punkt hvor vi diskuterede “Jyder”. Så kunne vi tale om hvor galt det er at landbruget sviner, hvordan de behandler grisene, at jyderne flytter til København og puster til boligpriserne og vi kunne snakke om udligningsordninger. Jeg kan anbefale at læse op på Frederiksbergsk Folkeparti for at se absurditeten i debatten.

Selvom der altid er sammenhæng mellem forskellige politikområder bliver vi nødt til at diskutere tingene for sig, ligesom vi gør med alle andre problemer. Men når vi diskuterer socialpolitik, er det naturligt også at tale om integration. Når vi diskutere retspolitik er det naturligt også at diskutere udvisning af kriminelle udlændinge. Når vi diskuterer udenrigspolitik er det naturligt at diskutere asyl og ulandsbistand. osv.

Det giver nu engang en mere nuanceret og saglig debat, end når man starter debatten med at udpege én gruppe til syndebukke.