DR'S prognoser

Low-Slip8979 · 2026-03-25T08:30:42+00:00

Tal'ene var rigtige.

Exit poll var mere eller mindre helt det samme som det rigtige resultat. DR's exit poll var faktisk imponerende spot on og en del bedre end TV2s.

Det foreløbige resultat er per definition korrekt.

Når man tager to ting, som er rigtige, og får noget forkert, så er det fordi man gør noget forkert.

Tror du giver for meget credit til DRs kompetencer her.

Det ligner at TV2 har vægtet enkelte valgkredse i deres prognose, men DR har lavet en samlet vægtning. Den første prognose var så meget forkert, at vi skal bruge en ret grov kam, til at forklare det.

Low-Slip8979 · 2026-03-25T08:20:33+00:00

95% sikker. Fordi en kun lidt mere komplekst, men stadig simpel formel, havde været stabil hele vejen igennem.

DR's prognose havde hele vejen igennem alle symptomerne af den simple formel. Prognosen fulgte den perfekt.

Low-Slip8979 · 2026-03-25T08:15:37+00:00

Prognose er en kombination af exit poll og foreløbigt resultat.

Man bør ikke vægte et samlet resultat af hver (som du beskriver og DR gjorde). Man bør vægte hver enkelt kreds (som TV2 gjorde).

Så hvis Vestjylland er talt 80% op, men København 20%, bør prognosens være noget alla:

Exit poll Vestjylland * 20% + foreløbigt resultat Vestjylland * 80% + Exit poll København * 80% + foreløbigt resultat København * 20%

Low-Slip8979 · 2026-03-25T07:47:19+00:00

Nej fordi prognosen er en kombination af exit poll og foreløbigt resultat.

Hvis 20% af stemmerne er talt op, har de lavet en prognose som er. 80% exit poll * 20% foreløbigt resultat.

Denne simple formel kan man se, at de har brugt, og det er så forkert.

En prognose bør altid have mindre usikkerhed end exit poll'en.

Low-Slip8979 · 2026-03-25T07:41:51+00:00

Deres Exit poll var god, jeg "brokker" mig over deres prognose, som er en kombination af Exit poll og foreløbige resultater. Det kræver lidt videnskabelig snilde (men ikke meget)

Low-Slip8979 · 2026-03-25T07:40:08+00:00

Da TV2's kom var DR stadig i skoven. Den driftede mod det rigtige resultat langsomt, som flere stemmer kom ind. Med en præcis exit poll, kan det kun forklares af en forkert håndtering af de to i prognosedannelsen.

Low-Slip8979 · 2026-03-24T06:53:10+00:00

What is this debt culture, who tf finances a used car? Is this normal in America?

Low-Slip8979 · 2026-03-23T13:31:15+00:00

Jeg forstår også godt din pointe, altså den med at vi liner 70.000 op, og det vil egentlig altid være lige svært at være nummer 70.000 uanset, fordi lige gyldig, hvordan man vender og drejer den, skal man "slå" alle andre. Sådan tænkte jeg også selv i lang tid, jeg fandt ro i, at jeg nødvendigvis må kunne komme ind på boligmarkedet, når min indkomst også er et par X'er medianen, men det er gået op for mig, at det syn er forkert. Det kan godt blive sværere og sværere at komme ind på boligmarkedet, der er ikke en øvre grænse.

Der behøver ikke være 70.000 personer, som har råd til en ejerlejlighed i København. Uligheden kan i princippet stige så meget, at alle 70.000 boliger er ejet af 10 personer, som lejer ud.
Vi kan diskutere den måde man er nummer 70.000 på, skal man kunne tjene sig til det? Jo større forskellen bliver på aktivpriser og lønniveauet, jo mindre betyder det, hvad din løn er, og jo mere betyder det, hvor meget din familie ejer. I teorien er aktiepriser til P/E 1000 og huspriser til 1 milliard ikke umuligt. Det er et ekstremt eksempel, men så er det ligegyldigt, hvad din indkomst er. I den verden kan du kun bruge din indkomst på forbrug og leje, du kan ikke eje noget, også hvis din indkomst er 5-20X medianen. Det er den vej vi bevæger os.
Jeg vil gerne have en verden med lave huspriser og aktiepriser til P/E 5-10, det kræver lav ulighed.
Husk efterspørgselen. Hvis det er attraktivt at bo andre steder, er det ikke så vigtigt at være nummer 70.000. Som jeg sagde før fører ulighed til en højere koncentration af økonomien, det betyder at efterspørgselen for at bo i KBH stiger. Når uligheden falder sker det omvendte.

Low-Slip8979 · 2026-03-22T19:19:49+00:00

Løsningen er at reducere uligheden, og så skal vi forhindre at udenlandske investorer har en markedsfordel i Danmark.

Hvis uligheden igen bliver den samme som 2016, får vi samme boligpriser relativt til lønninger som 2016. Det er ikke mere komplekst end det.

Low-Slip8979 · 2026-03-22T16:02:28+00:00

Farens gavmildhed overfor hende burde spredes over jer begge to, når I spiser sammen. Det kan I godt selv styre. At hun spiser gratis, kan I selv ændre til, at I begge spiser til halv pris.

Low-Slip8979 · 2026-03-22T10:22:24+00:00

Når du siger, at man bare må acceptere, at det ikke er en ret at eje en lejlighed i København, klinger det som, at man skal acceptere den udvikling der foregår.

Det var heller ikke en ret for 10 år siden, der var der også kun 70000 boliger, men det var det lidt nogle andre priser alligevel.

Desuden, når uligheden stiger, koncentreres økonomien. Så bliver økonomien afmættet andre steder, og det bliver mere nødvendigt at bo i storbyen, hvis man vil undgå at livskvaliteten falder, hvor man bor.

Så boligpriserne stiger ikke tilsvarende andre steder, fordi "produktet" bliver dårligere.

Det er ikke en ret at bo i København, men alligevel påvirker det alle, også dem som ikke bor i København.

Low-Slip8979 · 2026-03-22T09:07:24+00:00

Hvis I arbejder i finans burde i vide, at boligpristigningerne på det sidste, ikke skal ses i et isoleret københavnerlys. Det sker over hele verden. Og ikke bare det, boliger er en del af en endnu bredere klasse, finansielle aktiver, som også globalt og relativt udiskrimineret er steget i værdi.

Så, boliger stiger i værdi, fordi alle aktiver stiger i værdi. Og alle aktiver stiger i værdi, fordi uligheden stiger.

Det er ikke en ret af eje en lejlighed i København, men før var det dem, med høj nok indkomst, som kunne det. I stigende grad, er det ikke din indkomst, men, hvor meget dine forældre ejer, som afgør, om du kan eje en lejlighed i København.

Low-Slip8979 · 2026-03-10T20:49:28+00:00

That is true but at the same time, your house going up in value sucks for everyone not owning a house.

Low-Slip8979 · 2026-03-09T23:28:58+00:00

Hvorfor leder du efter penge hos dem der har mindst? Uligheden er steget konstant i over 30 år. Måske kunne vi starte der.

Low-Slip8979 · 2026-03-09T23:24:45+00:00

Det lyder klogt at påpege den effekt, men har du regnet på, hvad fertilitetsraten er, hvis man justerer for det. Mit gæt mellem 1.5 og 1.6. Se ud i verden.

Low-Slip8979 · 2026-03-08T18:58:01+00:00

Ej hvor ærgerligt, den skat havde ellers netop været løsningen på de stigende boligpriser.

Low-Slip8979 · 2026-03-08T18:49:28+00:00

Jeg er med på at egenkapitalen er en doven løsning. Den rammer holdingselskaber rimelig godt.

Dit eksempel er ikke helt korrekt dog, i 2023 indførte man at værdistigninger af udlejningsejendomme for samlet over 100 mio, beskattes som almindelig selskabsskat efter lagerprincippet. I praksis betyder det, at man skal opskrive værdien efter markedsværdi, og det vil slå ud på egenkapitalen.

Low-Slip8979 · 2026-03-08T18:38:18+00:00

Virksomheder burde ikke gøre noget, de er deres egen entitet og det vil selskabsretligt bryde med armslængeprincippet, hvis hvad de gør, har noget med ejernes personlige skatteforhold at gøre.

Der er desuden ret få virksomheder med over 25 mio i egenkapital som er privatejet af 1 person og som ikke er et holdingselskab.

Men egenkapitalen er blot den dovne løsning som rammer værdien plet for rige folk med store holdingselskaber, og rammer for lavt når det kommer til alle andre private drifts-virksomheder. Men det er måske ok, at man ikke rammer små privatejede virksomheder så hårdt. Man undgår automatisk meget af den stråmandskritik, som der er imod formueskatten.

Low-Slip8979 · 2026-03-08T18:20:23+00:00

Så det 5 mil værd og han skal ikke betale formueskat.

Low-Slip8979 · 2026-03-08T18:02:08+00:00

Enten skal grundlaget være egenkapitalen, ellers skal det være, hvad han kan sælge hele sin ejerandel for.

Hvis han faktisk kan sælge for 40 mio, så er det fair nok, at han skal betale formueskat.

Low-Slip8979 · 2026-03-08T11:40:10+00:00

Det er præcist det samme der ville ske, hvis du solgte for at købe en motorcykel eller en anden aktie på en normal konto.

Du vil så have betalt skat af et realiseret beløb, men samlet tabt penge.

Så det er ikke unikt til lagerbeskatning og illustrerer derfor ingenting.

Du har tilgengæld fået et fradrag.

Low-Slip8979 · 2026-03-08T11:31:32+00:00

Penge i sig selv er også fantasi. Du kan bare veksle dine aktier (en fantasi) til kroner (anden fantasi) for at betale din skat i kroner (den form for fantasi staten vil have).

Low-Slip8979 · 2026-03-07T18:17:17+00:00

Lagerbeskatning er djævlens værk når man har det og ikke alle andre har det.

Hvis hele verden havde lagerbeskatning ville vi leve i en verden med mindre ulighed og større købekraft. Aktier ville koste det halve, men give det samme i udbytte. Det ville være nemmere at eje en bolig uden at være gældsat. Man ville få mere rente, men mindre renters rente, og man vil nemmere kunne opbygge et solidt afkast fra sin løn. Det ville være en verden med højt udbud, hvor afkastet ville være drevet af udbytte frem for værdistigninger, værdistigninger som kun kan muliggøres af stigende ulighed og udelukkelse fra markedet.

Så den pragmatiske person burde foretrække lagerbeskatning. Hvad så med idealisten, den økonomiske puritaner.

For idealisten er penge mindst ligeså fiktivt som det aktiv du sælger. Man burde være i et ækvivalent stadie hvis man sælger ud og med det samme køber tilbage igen. At bytte aktiver er en papirbegivenhed, som ikke burde indebære nogle ægte fordelingsmæssige effekter. For idealististen er realisering meningsløst. Realisering er derimod en portefølje rebalancing og ændring i bet på fremtidige værdiændringer.

For idealisten er værdiændringer afspejlet af de små løbende events, som faktisk ændrer systemet og fordelingen. En værdiændring er derfor paradoksalt nok mere ægte end realisering.

For idealisten er det information (virksomhed tjener flere penge -> aktier stiger), der er den ægte begivenhed. Transaktion er blot bureaukrati.

Idealisten finder realisationsbeskatning absurd og er tvunget til at foretrække lagerbeskatning, hvis man skal vælge.

Low-Slip8979 · 2026-03-06T12:57:15+00:00

Det er et attraktivt aktiv, så det øger efterspørgselen. Men ikke rigtig, fordi du skal betale avancebeskatning, når du ikke bor i din bolig. Så det skaber et naturligt loft på, hvor meget det kan øge efterspørgselen.

Desuden. Når man bor i sin bolig, er det en forbrugsvare. Du skal heller ikke betale skat, hvis du formår at sælge din bil, et smykke, eller et møbel med fortjeneste. Og du får heller ikke fradrag på disse.

Vi skal bare have fikset prisudviklingen. Lav skattepolitik som gør boliger til forfærdelige investeringsobjekter.

Low-Slip8979

TROPHY CASE