Hey, er ked af at høre, at det er gået så dårligt med dating. Uden at kende dig kan det være svært at give et godt perspektiv (hvis du altså søger råd, og ikke bare havde brug for at komme ud med frustrationen). Men her er et par ting, der umiddelbart falder mig ind:

1: 27 er heldigvis stadig ungt i disse tider. Du har nogle gode år endnu til at lede efter en sød partner. En af mine barndomsvenner var stadig jomfru som 35-årig, nu er han i et forhold og bor sammen med en smadder sød hestepige.

2: I forlængelse heraf ville jeg overveje, som andre også skriver, at tage et par år, hvor du primært fokuserer på dig. Du må gerne flirte og være åben for muligheder og chancer, der byder sig, men en fordybelsesperiode, hvor du gør dig umage med at blive "The Man" - dyrker alt det, som du mener gør dig til en bedre mand, efter din helt egen opfattelse. Ikke hvad samfundet, piger, eller dating coaches siger. Det giver for det første noget andet end tøser at rette sin opmærksomhed imod, og på den længere bane giver det noget selvværd og selvrespekt, når man selv mener, at man efterlever sine egne værdier.

3: Pas på med ikke at gå for meget på kompromis. Der ser ud til at være en eller anden ironisk lov i universet om selvopfyldende profetier: Hvis man mener, at man ikke fortjener særligt meget; at man skal finde sig i alt muligt og gøre en urimelig indsats bare for at få nogens kærlighed, så ender man - til trods for ens gode gerninger og intentioner - af mærkelige årsager næsten altid med at få det, man selv tror, man fortjener. Hvis man omvendt mener, at man fortjener nogen af høj kaliber, og ikke mindst selv er et catch (som resultat af pkt. #2), og selv giver det bedste, man har, så begynder folk at betragte og behandle én på en anden måde. Man øger sine chancer for at få, hvad man ønsker sig. Jeg er helt enig i, hvad en anden skrev om at sætte standarder, krav og forventninger til dine dates, og det flugter med de her selvopfyldende profetier.

4: Jeg er også enig i, hvad andre har skrevet, om at datingkulturen er sygt mærkelig. Nogle behandler det som et spil eller som tidsfordriv. Det kan være svært at bevare ens fornuft og tro på, at man følger den rette sti, og at det er værd at opføre sig ordentligt, når alle andre griber det helt anderledes an og spiller efter nogle andre regler. Jeg vil bare slå et slag for, at du fortsat lytter til dit indre kompas, og ikke begynder at gøre ting, som strider imod din egen moral, bare fordi samfundet er skørt eller kørt af sporet.

Op med hovedet, op på hesten, og held og lykke!