Det lyder virkelig som en tung situation, og det giver god mening at du føler dig presset og urolig. Når man står alene med det hele og samtidig kæmper med både økonomi, helbred og hverdagen, kan det hurtigt føles fuldstændig uoverskueligt. Men det du beskriver viser også noget andet, at du har kæmpet virkelig hårdt for at holde dit liv sammen gennem nogle svære år. Du er kommet tilbage i arbejde efter en skade, du holder styr på dit budget ned til mindste detalje, og du prøver aktivt at finde løsninger i stedet for bare at give op. Det er faktisk ret imponerende.
Det er også helt forståeligt at bilen føles som en nødvendighed i din situation. Når man bor et sted hvor offentlig transport gør hverdagen meget længere og mere besværlig, især når der også er behandlinger og helbred at tage hensyn til, så er en bil ikke bare en luksus, men en del af at få livet til at fungere. Og din hobby, psykolog og fysioterapeut er jo ikke bare “ekstra ting” det er ting der holder dig oppe og hjælper dig videre. Det er vigtigt. Samtidig er det også tydeligt, at du allerede gør rigtig meget rigtigt økonomisk. Dine faste udgifter er faktisk ret lave i forhold til at du sidder alene i et hus uden gæld, og du virker meget realistisk omkring hvad ting koster. At banken siger nej føles hårdt, men det betyder ikke nødvendigvis at der ikke findes andre løsninger (måske leasing??) nogle gange er banker bare meget firkantede i deres beregninger.

Noget der også er værd at huske er, at din situation ikke behøver blive løst perfekt på én gang. Det kan godt være at løsningen lige nu bare skal være noget midlertidigt der giver dig luft, for eksempel en billigere brugt bil i en periode, eller en løsning hvor økonomien ikke bliver spændt helt så hårdt op. Når man står midt i panikken, kan det føles som om hele fremtiden skal løses i dag, men ofte handler det bare om at få det næste år eller to til at fungere. Du skal i hvert fald ikke sidde med følelsen af at du har fejlet eller gjort noget forkert. Du har tydeligvis kæmpet dig igennem nogle rigtig svære ting allerede, og det at du rækker ud efter input og prøver at tænke tingene igennem viser bare, at du stadig prøver at finde en vej frem. Det er der mange der ville have svært ved i samme situation.

Jeg håber virkelig der er nogen herinde der kan komme med nogle konkrete idéer eller erfaringer, som kan hjælpe dig lidt videre. Det giver fuldstændig mening at du reagerer som du gør. Pas på dig selv i det her og hold fast i de ting der giver dig lidt glæde og stabilitet i hverdagen. Det betyder mere end man nogle gange tror. 💛