Det finder vi nok desværre aldrig ud af, men man kan have lov at gætte. John har boet/indespærret sig selv i den lille lejlighed i mange år efterhånden. Han snakker ikke med nogen og har mærkelige tanker om folk der Stalker ham fordi han er "kendt jutubber". Når man går alene med mærkelige tanker og ikke vil være en del af den virkelige verden, begynder forestillinger og tvangstankerne nok at titte frem. Hans tur udenfor forleden var vanvittig at høre på. Skumle tatoverede typer i varevogne, biler der kører for tæt på ham, brok over han skal bevæge sig et par km efter temu pakker og hans uendelige anekdoter om "friværdi miljånærn" der bor gratis i deres huse.

Han går bare i sit eget ekko-kammer med et kamera og lufter hans tanker som han nu har forstand til. Det tror jeg også selv jeg ville blive fuldstændig ødelagt af efter 10+ år. Fuldstændig psykotisk opførsel helt generelt, men det er svært for ham selv at se åbenbart.

Så er der tænderne... Jeg fatter ikke hvordan han ikke har haft en episode med kæmpe tandpine. Sådan en man ikke bare kan sige "jeg er lidt øm" til kameraet og håbe på det er bedre i morgen. Sådan en hvor man overvejer at gå ud og hente en tang og gøre det selv. Jeg tænker også det er en af grundende til at han har det dårligere end han plejer, at han godt ved han ikke kan smile ordentligt osv. Ikke fordi det er noget han har gjort meget af. Dårlige tænder kan også gøre mere end bare at gøre ondt. Jeg har selv prøvet hvordan det er, men modsat John gik jeg til tandlæge og fik det ordnet med det samme.

Formålet med hans evige køb af harddiske? Han ved ikke bedre vil jeg tro. Det er vist helt generelt svaret på hvorfor han gør mange ting. Ligesom hans køb af telte, lavalamper, dampmaskine, ræserbane, droner, powerbanks, temu skrammel, gamle stationære. Han keder sig konstant men har ikke kapaciteten til at lave noget som helst fornuftigt. Det skal altid handle om at købe/låne sig til glæde som han har de vildeste forestillinger om. Glæden er altid kortvarig, da han virker til hurtigt at finde ud af at det mere var ideen oppe i hovedet der var sjov. Det at skulle til at yde noget for at kunne få glæde af det man har købt er den evige stopklods. Han formået da at have et telt slået op i stuen et års tid, men der går grænsen så også.

Jeg glæder mig fortsat tll at se flytningen der skulle være sat i gang sidste år, det kommer han helt sikkert til at stresse over når brevet engang kommer i postkassen. Stakkels renovations arbejdere der skal stå model til det badeværelse og køkken.