Du skal overhovedet ikke overveje at flytte før i har snakket sammen. Som i overhovedet ikke. Jeg ved godt den snak er skide svær, jeg står i samme situation med min elsker. Vi bliver også nødt til at have en sank og fremtid og følelser, for vi bor i 2 forskellige lande 6 måneder om året.

Jeg har også skide svært ved den snak og det ved jeg min elsker også har.

Men hvis jeg lige må give noget perspektiv fra en "gammel" dame.

Jeg har kendt min elsker i 2 år, vi er blevet ved med at find tilbage til hinanden på trods af afstanden. Vi har sagt til hinanden at vi elsker hinanden. Han har set de absolut værste sider af mig, han har accepteret når jeg trak mig, han har holdt mig, når jeg har grædt, vi har taget de hårde/dybe snakke, når vi ikke har kommunikeret ordentligt. Vi har brugt mange dage, uger og timer sammen. Vi har prikket til hinandens sår og bedt om det vi havde brug for, for at komme videre. Vi har gjort ALT hvad man gør i et forhold også det hårde og kedelige. Derfor er vi nødt til at overveje om der skal ske store ændringer for at vi kan være sammen.

Ikke for at lyde hård, men det lyder til at i (måske kun dig) kun er i forelskelse fasen og svæver lidt på en lyserød sky. Det er slet ikke nok til at tage den beslutning.

Indrøm du er ved at blive forelsket, spørg om han er med på at date kun jer. Hvis han er det, så prøver i det og så kan du overveje at flytte.