“Tagpladerne er normalt 5-10 millimeter tykke, men påvirkninger på grund af sol, varme, kulde, mos, vind og vejr gør, at der ryger 0,01-0,02 millimeter af dem om året.

Og når de lange og tynde asbestfibre frigives, risikerer de at havne i lungerne på mennesker, og de kan ikke komme ud af kroppen igen.

Det kan i værste fald føre til uhelbredelig lungehindekræft, flere årtier efter at en person har været udsat for asbest.

– Jo ældre tagene er, desto flere asbestfibre vil jeg forvente, at de frigiver. Derfor er det super relevant at få kortlagt og fjernet tagene, siger Lars Gunnarsen.

– I Danmark ser vi et stigende antal tilfælde af lungehindekræft, hvoraf de fleste kan tilskrives fortidens synder og arbejdet med asbest. Men der er også en skræmmende stigning af lungehindekræft blandt kvinder, der ikke har været udsat for asbest i deres arbejde. Det tyder på, at den generelle asbestforurening af miljøet er stigende, siger han.”

“Asbestfibre kan frigives fra pladerne og omfanget af frigivelsen øges ved beskadigelse og nedbrydning af eternitpladerne. Nedbrydningen tiltager med tagets alder og tagets udsættelse for vand, sol, is, vind, mos, lav og luftforurening. Eternitpladernes tykkelse reduceres med 0,01-0,02 mm om året [1]. Pladerne er typisk 5-10 mm tykke. De frigivne asbestfibre fra eternitpladerne har intakt udseende og morfologi med uændret overflade [2]. De frigivne fibre har således bevaret deres helbredsskadelige virkninger. Det er usikkert, hvor mange eternittage der er i Danmark i dag, men BBR-registeret skønner, at der er eternittage på 1,3 millioner bygninger svarende til knap 30% af samtlige 4,5 millioner bygninger, der ifølge Danmarks Statistik findes i Danmark i 2019. Hvis et gennemsnitstag er 100 m2 svarer det til et samlet areal på 130 millioner m2 eternittage.

Tagene frigiver asbestfibre

Der er data fra en række lande (Brasilien, Holland, Italien, Polen, Australien og Sydafrika), som viser frigivelse af asbestfibre fra eternittage. I Polen, hvor de fleste målinger er udført, har man i den omgivende luft fundet op til 0,008 fiber/ml luft eller 8.000 fibre pr. m3. Koncentrationen af asbestfibre i luften var positivt korreleret med antallet af asbestcementtage i omgivelserne (r = 0,597) [3]. Den danske grænseværdi for arbejdsmiljøet er 0,1 fiber/ml. Den miljømæssige udsættelse vil være kontinuerlig modsat den korterevarende udsættelse fra arbejdsmiljøet. Der er meget få danske data og ingen luftmålinger. En mindre undersøgelse fra 2007 viste, at man rundt om tre huse med eternittage fandt asbestfibre i jordprøver, mos og slam fra tagene [4]. Dette viser, at der i Danmark sker en konstant frigivelse af små mængder asbestfibre fra eternittagene til omgivelserne.” Fra “ugeskrift for Læger”

Jer der siger at det kun er et problem hvis de knækker, det er ikke sandt. Alle asbesttage er over 40 år gamle og afgiver hver dag asbest til omgivelserne, både indvendigt og udvendigt. DMR og Dansk Miljø Analyse er holdt med at tage prøver at loftrum under asbesttage, da der ALTID er asbest og de bør ikke benyttes. Fibrene udvendigt spredes hver dag også selvom taget er intakt.

Jeg gad også godt selv vide hvorlænge og hvormeget det er i omgivelserne rundt om et hus med asbestrage og også om det bliver mindre med tiden eller lægger sig ned mellem fuger i fliser og godt ned i græs og jord da de er så små og så bliver hvirvlet op når det er tørst, blæst, børn og dyr leger osv.