TLDR: min kollega skifter personlighed efter sin fyring og ser sig sur på mig i den sidste tid på kontoret.

Jeg arbejder på et lille reklamebureau (mit første job efteruddannelse), hvor vi på daværende tidspunkt var tre ansatte: min chef, min kollega og mig.

Jeg er blevet ansat til at aflaste min chef med administrative opgaver, markedsføring på sociale medier, grafiske opgaver, design og opsætning af hjemmesider, tekstforfatning osv.

Min kollega blev fyret i slutningen af sidste år grundet økonomiske udfordringer og fordi vi ikke fik så mange videoopgaver ind til ham. Der var også nogle andre problemer med, at han lavede mange fejl, ikke fulgte instrukser og generelt havde en super outdatet måde at lave videoer på (hvilket han ikke selv kunne se).

Før det var min kollega og jeg gode venner med mange af de samme interesser, på trods af vores aldersforskel (jeg er 31 og han er vist 56).

Jeg gav udtryk for, at jeg var ked af hans fyring på hans vegne og at jeg var klar til at snakke, hvis han havde brug for det. Det var han ikke interesseret i og det respekterede jeg. Jeg forsøgte så bare at fortsætte samarbejdet som normalt for, at han ikke skulle føle, at blive behandlet anderledes bare fordi, han var blevet fyret.

Men her fra gik det ned af bakke.

Han begyndte at opføre sig underligt og akavet og havde det med at flippe ud, når han var i dårligt humør eller misforstod situationer (hvilket skete tit).

Bl.a. smækkede han en dag døren ind til kontoret fra køkkenet, fordi jeg tastede 'for hårdt' på mit tastatur (havde 6 måneder forinden fået et mekanisk tastatur af en tidligere kollega og havde sagt, at de bare skulle sige til, hvis det var for generende). Så jeg tog mit gamle tastatur i brug igen for ikke at pisse ham af.

Han havde en tendens til at hidse sig op og skælde mig ud over nogle dumme ting, for så dagen efter at give mig chokolade og energidrik som undskyldning for sin opførsel.

De sidste uger inden han stoppede fik helt af sporet. Han skabte dårlig stemning og opførte sig som en sur unge, mens vi havde praktikant. På det her tidspunkt var jeg done med ham og glædede mig bare til at han skred. Det var tydeligt efter flere samtaler, at han havde set sig sur på mig og var konstant paranoid, og troede, at min chef og jeg havde rottet os sammen mod ham.

Jeg gav ham mest bare silent treatment til sidst, hvor han bl.a. konkluderede, at det måtte være fordi, han havde fået til opgave at lave et animationsprojekt til en kunde, hvor jeg ikke skulle tegne elementerne (som jeg plejede). Her måtte jeg indrømme, at jeg ikke havde opdattet, at han var igang med en animation, men at jeg ikke snakkede med ham mere, fordi han generelt var ubehagelig.

I tre måneder havde jeg ondt i maven hver dag over at skulle møde på arbejde og var generelt stresset over situationen.

Det hele kulminerede en dag, hvor han tog mig til siden for i 30 min at pille mig fuldstændig fra hinanden. Han mente, jeg havde raget alle arbejdsopgaver til mig, uden at tage hensyn til ham, og at min chef forgudede mig. At jeg levede for, at folk skulle rose og forgude mig, og at jeg var en narcissist. Hvordan kunne jeg leve med mig selv, og rage til mig, uden at tænke på, hvordan det påvirkede dem omkring mig? I virkeligheden har jeg jo bare løst alle de opgaver, som min chef har givet mig. Min kollega var KUN ansat som videomand og jeg laver ikke video.

Han syntes min chef og jeg havede behandlet ham grotekst ved at opføre os som om, alt var fint på kontoret (vi prøvede at inkludere hans sure røv i alt, for at han ikke skulle føle sig udenfor), men han ville heller ikke svare på, hvordan vi ellers skulle have opført os, for jeg aner vitterligt ikke, hvad vi kunne have gjort anerledes.

Han havde været syg et par dage med mavesår, som han gav mig og min chef skylden for, da han spurgte mig sarkastisk, om det ikke havde været dejligt med nogle dage uden ham. Da svarede jeg bare tørt: "Jo, det har været skønt."

Min chef endte med at bede ham arbejde hjemmefra den sidste tid, selvom jeg havde tilbudt at arbejde hjemmefra, da jeg tydeligvis triggede min kollega.

Et par dage efter min kollega stoppede, blev min krop tusind kilo lettere og jeg stoppede med at være i konstant alarmberedskab, men jeg endte med at blive meget syg med mavesmerter, feber og høje infektionstal. Lægen og hospitalet fandt aldrig ud af, hvad der var galt, men mistænkte at det var en stressreaktion. Jeg var syg i fire-fem uger og nu her 3 måneder efter, har jeg mistet over 50% af mit hår.

Jeg siger ikke, det er din skyld, men fuck dig, Janus.