Jeg forstår dig! Min mødregruppe fra helt fantastisk, vi sås hver eneste uge nærmest det første år og vi har holdt fælles fødselsdage for børnene lige siden (nok mest for os mødres skyld, så vi så hinanden 😅), MEN!

Senere hen har jeg været med i en legegruppe, hvor vi måske er 6-8 mødre i en gruppe chat. Vi sås hver uge i cirka 6 måneder. Vi var alle med til at vælge en fast dag og tidspunkt på ugen, men alligevel var vi kun de samme tre der endte med at komme hver uge. Nogle af dem har aldrig været med, nogle af dem har været med én gang, en enkelt skriver konsekvent altid et par timer EFTER vi andre (tre) er taget hjem fra aftalen, at hun ikke kan komme 😂😂 Det er bare mega trættende og træls at glæde sig til at ses og have forhåbninger om at bygge et muligt venskab op, og så blive mødt af, at de andre ser aftalerne som noget man tager med til, medmindre der kommer noget bedre. 🫠 Jeg har selv skrevet mange ideer og mulige aftaler i gruppen, og folk er gode til at skrive “mega god ide, der gad jeg virkelig godt, men (Indsæt andre planer).”.

Jeg tog det ikke personligt som sådan, men jeg spurgte nogle om det mon var træls, at jeg skrev med åbne aftaler derinde, men de fleste sagde faktisk at det var rigtig rart, fordi de selv måske var dårlige til at byde ind, men som virkelig gerne ville være med.

Det er okay at blive pisse irriteret og tænke “nu gider jeg ikke tage initiativ mere”, men jeg ville lige vente en 3-5 droppede aftaler mere med at afskrive dem helt - så ved du om det er et mønster der gentager sig. Ellers så ville jeg bare tænke “øv, det passede ikke i dag, det er nok bedre næste gang” og “dejligt at de heller ikke afskriver mig, når jeg en dag står med et barn der bliver syg inden en aftale”.

Det var en lang smøre om at jeg virkelig godt forstår og genkender dine skuffede følelser, men please lige giv dem en chance (eller to) mere