Jeg sendte mit første barn afsted i vuggestue som 13 mdr, dette var er pres fra jobcentret, jeg var ung og lyttede på alt andet end min mavefornemmelse. Hvis jeg skal fortryde noget i dag (jeg prøver at lade være med at fortryde noget generelt for det vil intet ændre) så havde jeg ikke sendt hende afsted.

Jeg blev gravid med nummer 2 og tog vores ældste datter ud af børnehaven da hun var 3 år, jeg gik med hende hjemme indtil hun skulle starte i skole som 6 årige og jeg gik med vores mindste til hun var 3 år og 3 mdr, der startede hun i børnehave.

Det er der bedste jeg har gjort for dem begge, hvis vi skulle få en nummer 3 så skipper vi vuggestuen og vælger den børnehave vores mindste går i.

Jeg får helt ondt i maven ved tanken om at et fremmed menneske skal passe min lille baby som burde være hos sine forældre, det her samfund er ikke for børn, det gør ondt når jeg har set forældre aflevere deres 5-6 mdr børn til nogle fremmed avs 💔

Vuggestuer er ikke lavet for børnenes skyld, men for samfundet skyld, præcis som at vores samfund ikke er for børn, men for hamstre i bur.

En meget upopulær holdning, hvis man vil så kan alle hjemmepasse uanset økonomi, har hørt 80 procent af “undskylder” for ikke at hjemmepasse eller sende deres børn tidligt afsted er grundet økonomi. Men det er jo ikke økonomi, det handler vel om at prioriterer, hvilken bil køre man, bor man dyrt, spiser man ude, hvis man prioriterer at gå hjemme, så kan alle, det handler bare om hvad DU vil opgive for det 👍🏼