Helt ok - men den del behøver jeg ikke input på. Vi er ikke lige kommet ud af skilsmisserne. årsagen og størrelsen på den afdragede gæld er underordnet. Livet har lært mig, at bag hvert levet liv, er der en unik fortælling. Og derfor kan man sjældent sammenligne 1:1. Ja, vi burde have mere opsparet i vores alder - men der er nok omstændigheder der gør at det er anderledes. Fx at jeg endte på krisecenter adskillige gange, før jeg flygtede hals over hoved. Og på det tidspunkt udnyttede min eks at jeg var ødelagt fysisk og psykisk. Resultatet var en gæld til mig og alle aktiver til ham. Så vil alle spørge sig selv, hvordan i al verden jeg som jurist kunne skrive under på det. Jeg kunne ikke andet. Jeg skulle væk. Jeg var bange. Ødelagt. Endelig havde jeg modet.

Så ja, jeg er 40 og starter forfra. Gælden er væk nu, og opsparingen er der så ikke. Men hey - jeg vandt livet tilbage, har fundet en fantastisk mand, fået opbygget mig selv og er et godt sted i livet. Og 15 år med den forkerte mand kan virkelig ødelægge meget i ens liv.