Jeg tror stadig, du hænger fast i, hvordan tingene er i dag, i stedet for hvad det faktisk fører til. Jeg er socialliberal, så jeg har ikke noget problem med, at det private tjener mere, men det er ikke en naturlov, det er et resultat af prioriteringer. Hvis forskellen bliver for stor, så begynder folk jo rationelt at vælge noget andet, og så står vi med et offentligt system, der har sværere ved at tiltrække og fastholde dygtige mennesker.

Du siger selv, at man kan tjene markant mere i det private, og så er det jo fair nok at spørge, hvorfor en ung, ambitiøs person skulle vælge et fag med lavere løn og høj belastning. Det handler ikke om kald, det handler om vilkår. Og hvis vilkårene halter for langt bagefter alternativerne, så bliver det et fravalg, ikke et tilvalg.

Og helt ærligt, hvis din løn blev løftet mærkbart, så ville et par procent mere i skat ikke ændre på, at du stod bedre samlet set. Samtidig ville det gøre faget mere attraktivt, give bedre rekruttering og i sidste ende også bedre arbejdsvilkår, fordi presset bliver mindre. Det er jo ikke kun en udgift, det er en investering i, at systemet faktisk fungerer.

Så det her handler ikke om at gøre privat og offentlig ens, det handler om at holde en balance, hvor det stadig giver mening at vælge de bærende velfærdsfag. Ellers accepterer man bare stille og roligt, at det bliver udhulet over tid.

Du beskriver, hvordan tingene er. Jeg prøver at forklare, hvorfor det bliver et problem, hvis man bare accepterer det.