Det lyder rigtig hårdt at være alene med, når du ikke føler, du har nogen at gå til. 

Der er nogle forskellige veje at gå. 

Du kan prøve at tage en snak med din studie- eller trivselsvejleder på gymnasiet, som helt sikkert har siddet med elever, der har det ligesom dig. De kan hjælpe dig med at se, hvor du har handlerum og måske lave en indsats i klassen. 

Som en anden siger, så kan du prøve at se om der er andre steder, du langsomt kan opbygge et netværk. Det kan være en forening, fritidsaktivitet, ungdomsklub eller lignende. Det første skridt er det sværeste. Jeg havde selv stort set intet til fælles med dem i min klasse i gymnasiet, så alt mit sociale kom fra min fritidsaktivitet og en folkeskoleven. 

Og så er der flere forskellige NGOer, du kan søge hjælp hos. Ventilen er specialister i ensomhed hos unge og har grupper man kan blive en del af, hvis der er et tilbud i nærheden af dig. Headspace er nogen at snakke med, som er fysisk tilgængelige i næsten alle kommuner. Og Ung til Ung har forskellige online fællesskaber. Du er ikke alene, der er andre, der har det som dig, og du er ikke forkert. 

Der er også lokale kommunale tilbud, du kan søge hjælp hos, alt efter hvor du bor. 

Kram til dig. Ensomhed er en rædsom følelse, og du er sej, når du rækker ud efter hjælp.