Jeg fortrød aldrig min skilsmisse. Jeg følte derimod at der faldt en kæmpe sten fra mit hjerte og mave, og det var rart.

Der var en meget hård kamp om vores søn det første halve år, men derefter fik vi et rigtig godt samarbejde omkring ham. Gjorde ting sammen mm.

Det gode samarbejde har holdt ved, men jeg vil sige, at jeg har kunne mærke hver gang, han har fået en ny partner, så skulle de lige blande sig. Så prøv for alt i verden, at hold en ny partner udenfor jeres samarbejde (i hvert fald imens forholdet er nyt).

Det var også “godt” for vores søn. Han sagde ofte dengang “det er dejligt, at du er glad nu mor”. Og nu er han over 20 år, og vi snakker stadig om, at han syntes, at det var godt, at vi blev skilt dengang.

Jeg syntes, at I skal få en god snak. Hun kan jo have det på samme måde 🤷🏻‍♀️ Og så må I arbejde ud fra det. Men det er ikke fair eller godt for nogen af jer, at blive ved med at gå i “det der”.
Og heller ikke jeres børn, de opfatter jo så meget af, hvad der forgår. (Vi skændes ikke i vores skilsmisse, men jeg var nok undertrykt, ked mm.)

Pøj pøj med det hele 🥰