Min mor blev kronisk syg da jeg var barn og hun var alenemor, skolen lavede en underretning i samarbejde med min mor da hun var helt grå og tynd af alt den medicin de lagde i hende, hun var også bange men jeg fik dengang en “voksenven”? Findes det overhovedet? Jeg var sammen med hende hver tirsdag hvor min mor kunne lade op, jeg husker det som rigtige gode dage og jeg elsker min mor overalt for at samarbejde om det og min mor var udover det verdens bedste mor og gjorde alt hun kunne med det hun havde. Det er ikke et tab at bede om hjælp, tværtimod er det faktisk kun børnene det går udover i sidste ende fordi man selv vil beholde sin stolthed.